Holdt fanget to år: Teenager flygter fra kidnapper

En 15-årige pige, der har været forsvundet i to år, er flygtet fra sin kidnappers lejlighed i Tokyo. Kidnapperen har efterfølgende forsøgt at begå selvmord

Se video fra stedet her. (Video: AP)

I to år blev den nu 15-årige pige, Ana Saito, holdt fanget i en lejlighed i Tokyo. Søndag lykkedes det hende endelig at flygte, mens hendes kidnapper var ude at handle.

Det skriver flere japanske medier.

Så snart pigen var fri, ringede hun til sin familie og efterfølgende til politiet fra en telefonboks.

Ana Saito har fortalt politiet, at hun blev kidnappet nær sit hjem i Saitama nord for Tokyo.

Efter bortførelsen modtog pigens familie et brev med datterens håndskrift, hvor der stod, at de ikke skulle lede efter hende.

Familien valgte alligevel at melde datteren savnet.

Politiet ankommer til lejligheden, hvor den nu 15-årige pige blev holdt indespærret i to år. Foto: Kyodo News via AP
Politiet ankommer til lejligheden, hvor den nu 15-årige pige blev holdt indespærret i to år. Foto: Kyodo News via AP
 

Var på ture sammen

I løbet af de to år har Kabu Terauchi flere gange taget Ana Saito med på ture udenfor. Der har hun dog ikke haft mulighed for at flygte, da kidnapperen overvågede hende, har pigen fortalt.

Til dagligt blev Ana Saito holdt indespærret i lejligheden, men søndag glemte den 23-årige mand angiveligt at låse døren efter sig.

Normalt var døren låst udefra, men ikke den dag, har Ana Saito forklaret politiet.

Politiet har efterfølgende anholdt den 23-årige Kabu Terauchi for at have kidnappet pigen i marts 2014 og siden holdt hende indespærret i sin lejlighed.

En tilfældig forbipasserende alarmerede politiet, da han så en mand gå blødende rundt i gaderne med en hobbykniv i hånden.

Det viste sig at være Kabu Terauchi, der kort forinden skulle have forsøgt at skære halsen over på sig selv.

1 af 2 Politiet ankommer til lejligheden, hvor den nu 15-årige pige blev holdt indespærret i to år. Foto: Kyodo News via AP
2 af 2 Politiet fjerner forskellige ejendele fra den anholdtes lejlighed. Foto: Kyodo News via AP
27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere