Holland pauser AZ-vaccine

Holland indstiller brugen af AstraZeneca-vaccinen efter Danmarks og Norges meldinger om mulige alvorlige bivirkninger. På nuværende tidspunkt er der ikke dokumentation for, at bivirkningerne er forårsaget af vaccinen

Mette Frederiksen fortalte torsdag, at AstraZeneca-vaccinen sættes på pause.

Til og med 29. marts vil AstraZenecas corona-vaccine ikke længere blive benyttet i Holland.

Det oplyste landets sundhedsministerium søndag aften, skriver Reuters.

- Vi kan ikke tillade tvivl om vaccinen, lød det fra sundhedsministeren, Hugo de Jonge.

- Vi er nødt til at sikre os, at alt er, som det skal være. Så det er klogt at indstille vaccination for nu, fortsatte han.

Beslutningen medfører, at omkring 43.000 planlagte vaccinationer nu skal aflyses. Den er taget på baggrund af meldinger fra Danmark og Norge om mulige alvorlige bivirkninger ved vaccinen, nemlig øget risiko for blodpropper.

Artiklen fortsætter efter grafikken ...

Flere tilfælde
Derved tilslutter Holland sig til rækken af lande, som for nyligt har indstillet brugen af vaccinen midlertidigt.

Også Danmark, Norge, Island, Irland, Bulgarien og Thailand har ifølge Reuters således taget lignende beslutninger.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

I Norge er tre sundhedsmedarbejdere blevet indlagt med blodpropper efter at være vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.

I Danmark døde en 60-årig kvinde for nyligt af en blodprop, kort tid efter at hun var blevet vaccineret. Det fik myndighederne herhjemme til at sætte vaccinering på pause foreløbigt i 14 dage ud fra et forsigtighedsprincip.

Dagen efter meldte FN's verdenssundhedsorganisation (WHO) ud, at de ingen grund ser til at stoppe vaccinerne.

Det er endnu ikke påvist, om vaccinen øger risikoen for blodpropper.

Lægemiddelstyrelsen melder ud efter dansk dødsfald

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter