Hollande opfordrer til omfattende aftale med Grækenland

Den franske præsident håber på en løsning på den græske gældskrise mandag i Bruxelles eller senere på ugen

En omfattende aftale med Grækenland, der gør det muligt for det gældsplagede land at blive i eurozonen og håndtere sin gæld, skal enten indgås på et hasteindkaldt eurotopmøde i Bruxelles mandag aften eller senere på ugen.

Det siger den franske præsident, François Hollande, til journalister i Paris, inden han senere mandag skulle til et hasteindkaldt eurotopmøde i Bruxelles.

- Hvis vi får en aftale i aften, vil det være det bedste. Men hvis ikke, så må vi lægge grundlaget i aften, så en aftale kan blive indgået de kommende dage, siger Hollande ifølge Reuters.

- En god aftale er en aftale, der løser Grækenlands budgetproblemer, men som også efterlader Grækenland med penge nok, og som åbner for en diskussion i de kommende måneder om Grækenlands gæld, mener den franske præsident.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere