Hollywood-stjerne har skjult talent: Ægte badass!

Han er kendt for stjerneroller i film som 'The Dark Knight Rises' og 'Inception', men skuespil er ikke Tom Hardys eneste store talent

Tom Hardy er blandt andet kendt for sin rolle som Bane i 'The Dark Knight Rises'

I dag er han en af Hollywoods helt store stjerner, men lang tid før hans skuespillerkarriere tog fart, var Tom Hardys kunstnernavn 'Tommy No 1'.

Et nyligt offentliggjort mixtape afslører, at skurken fra Batman-filmen 'The Dark Knight Rises' var en rimelig habil rapper i slutningen af 90'erne.

Det skriver VICE om mixtapet 'Falling on your arse in 1999', som Tom Hardy producerede sammen med kunstneren 'Eddie Too Tall'.

Ligesom Hardy i dag har det godt i roller som skurken Bane i 'The Dark Knight Rises' og forbryderen Charles Bronson i 'Bronson', hvor han er ægte badass, så var han også dengang hård i tonen med masser af attitude.

Tom Hardy i filmen 'Bronson' som den ustyrlige forbryder Charles Bronson. Foto: Pressefoto
Tom Hardy i filmen 'Bronson' som den ustyrlige forbryder Charles Bronson. Foto: Pressefoto
 

Og bedømt ud fra stjernens kunstnernavn som rapper, så fejlede selvtilliden heller ikke noget dengang.

I et interview i 2011 sagde Tom Hardy til BBC, at han 'ikke var særlig god' til at rappe, men at han optog meget materiale. Alle disse sange har aldrig været tilgængelige for offentligheden før nu.

På Reddit har en britisk bruger ved navn Edward Tracy, som angiveligt er Tom Hardys daværende rap-makker på mixtapet, uploadet mixtapet og bedømt ud fra brugernes mange kommentarer er Hardy en særdeles god rapper.

'Det her er faktisk ret godt. Værd at lytte til, skriver en bruger.

- For fanden, det er dope indtil videre. Virkelig jazzy and aggresive cockney linjer, skriver en anden.

I filmen Warrior får Tom Hardy endnu en gang lov til at spille med musklerne. Foto: Pressefoto
I filmen Warrior får Tom Hardy endnu en gang lov til at spille med musklerne. Foto: Pressefoto
 

Cockney er en speciel accent, der tales i dele af London, og som oprindelig ansås for at tilhøre den mindre dannede del af befolkningen i byen.

Tom Hardys rap mixtape kan høres på YouTube her.

 

 

 

6 kommentarer
Vis kommentarer