Irans tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad, der gentagne gange har gjort sig bemærket i Vesten for at kalde Holocaust for opspind, trodser landets åndelige leder og stiller op til præsidentvalget 19. maj.

Konservative Ahmadinejad var præsident i Iran fra 2005 til 2013.

I den periode indførte FN's Sikkerhedsråd nye sanktioner mod landet tre gange på grund af dets atomvåbenprogram.

Ifølge kritikere var han blandt andet skyld i, at Iran blev mere isoleret fra Vesten.

Da han blev genvalgt i 2009 førte det til nogle af de mest omfattende demonstrationer i Iran siden revolutionen i 1979.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, afslørede i 2016, at han havde anbefalet Ahmadinejad ikke at stille op til præsidentvalget.

Det var dog "blot et råd", sagde præsidentkandidaten til iranske medier onsdag.

Men han kan komme til at betale dyrt for at trodse landets magtfulde ayatollah, vurderer analytikere.

- Khamenei vil ikke glemme det her træk, som var beregnet på at skade hans image, siger kommentator Hamid Farahvashian.

Kritikere af Ahmadinejad beskylder ham for at praktisere en upassende form for islam, der kombinerer iransk nationalisme med religionen.

Da han i 2013 var tvunget til at gå af på grund af landets valgregler, vandt efterfølgeren Hassan Rouhani overbevisende præsidentposten.

Det var under Rouhani, at Iran i 2015 indgik en aftale om landets atomvåbenprogram. Den betød blandt andet, at sanktionerne blev løftet.

Rouhani ventes at genopstille. Det er dog usikkert, om præsidenten vil få samme opbakning under dette valg.

Samtidig nyder Ahmadinejad opbakning blandt de fattige iranere. Det pointerer politisk analytiker Saeed Leylaz.

- Ahmadinejads fraktion lever stadig, siger kommentatoren.