Homo-hader ramt af lesbisk kysse-protest

To russiske kvinder tog en kysse-selfie, da de delte fly med den omstridte politiker Vitaly Milonov

De to russiske kvinder kysser, mens Vitaly Milonov gemmer sig bag sin tablet i baggrunden. (Foto: Privat).
De to russiske kvinder kysser, mens Vitaly Milonov gemmer sig bag sin tablet i baggrunden. (Foto: Privat).

Den russiske politiker Vitaly Milonov er arkitekten bag den omstridte russiske homolov, der forbyder homoseksuel propaganda i det offentlige rum, og han har blandt andet gjort sig yderligere bemærket ved at kræve, at homoseksuelle atleter, der deltog ved vinter-OL i Sochi, skulle fængsles.

Senest har han været krævet at Apple-direktøren, Tim Cook, på livstid skulle forbydes adgang til Rusland, fordi han er homoseksuel og - ifølge Milonov - derfor kan smitte med 'Ebola, Aids, eller gonoré'.

Den omstridte politiker fløj for tre dage siden fra Moskva til Sankt Petersborg. Her delte han kabine med to lesbiske russiske kvinder, der så deres snit til en protest-aktion, da de opdagede, at Milonov sad på et sæde bag dem i flyet.

En besøgende på museet har fattet interesse for maleriet af Putin og Medvedev (Foto: AP) Samfund Russisk politi lukker udstilling: Bøsse-kunst

De to kvinder tog en kysse-selfie med Vitaly Milonov i bagrunden og lagde billedet på Instagram med følgende tekst:

'Hvem er det i baggrunden??? MILONOV! Og vi er hamrende ligeglade! Vi er på vej med fly til vores favorit-natklub, Infinity'.

Protesten - der er blevet et viralt hit - kommer på et tidspunkt, hvor Milonov arbejder på at lukke et hul i den russiske lovgivning, der tillader to personer af samme køn at gifte sig.

Homoseksuelle atleter skal passe på med at være for flamboyante under vinter-OL. For god ordens skyld skal det siges, at redaktionen er ubekendt med denne kunstskøjteløbers seksualitet. (Foto: AP) Anden sport Bøsser forbudt til OL i Rusland

Kseniya Infinity, som den ene kvinde kalder sig på Instagram, opdaterede senere sin status med følgende udmelding:

'Der er mange der har spurgt til min sidste opdatering. Kyssede vi virkelig foran Milonov? Var det virkelig den rigtige Milonov? Måske var det bare en der lignede ham? Hvordan var flyturen osv. her er mine svar:

Ja, det var den rigtige Milonov! Skæbnen ville åbenbart, at han skulle sidde bag os i flyet. Han talte overhovedet ikke til os på turen. Vi forberedte foto-seancen foran ham og han gemte sig bag sin tablet, da det gik op for ham, hvad der skulle ske. Vi er super glade for omtalen - det er han formentlig ikke - #Milonov#antihomophobia'.

Ifølge Buzzfeed har Vitaly Milonov efterfølgende udtalt til et russisk medie, at kvinderne burde piskes og udvises af Sankt Petersborg, for deres 'umenneskelige' opførsel på flyet.

0 kommentarer
Vis kommentarer