Homoseksuel betjent fik 134 millioner kroner i erstatning

Politibetjenten blev af sine chefer bedt om at tone sin homoseksualitet lidt ned

Her er politibetjenten Keith Wildhaber på vej til retsbygningen på tredjedagen af den meget omtalte retssag. (Foto: AP)
Her er politibetjenten Keith Wildhaber på vej til retsbygningen på tredjedagen af den meget omtalte retssag. (Foto: AP)

Den midaldrende amerikanske politibetjent Keith Wildhaber fra St. Louis i staten Missouri har fået tildelt næsten 20 millioner dollars i erstatning svarende til næsten 134 millioner kroner, efter at han af sine chefer fik at vide, at skulle tone sin homoseksualitet ned, hvis han ønskede at blive forfremmet.

Keith Wildhaber sagsøgte allerede i 2017 politiet i St. Louis, blandt andet fordi han angiveligt hele 23 gange var blevet overset med henblik på forfremmelse på grund af sin seksualitet. I forbindelse med retssagen hørte juryen også, at en politiet-chef havde kaldt Keith Wildhaber for 'fruity'. Et udtryk, der på amerikansk kan signalere en homoseksuel feminin adfærd.

Juryens dom faldt i fredags. Og her blev det konstateret, at politibetjent Keith Wildhaber nu kan kalde sig selv for en velhavende mand på grund af den enorme erstatning på næsten 134 millioner kroner.

Det skriver flere medier heriblandt New York Times, The Guardian og Time

I sidste uge fortalte Keith Wildhaber ifølge lokalavisen St. Louis Post-Dispatch følgende i forbindelse med retssagen:

'Jeg var dødtræt af det hele. Jeg kan slet ikke fatte, at vi har disse problemer i vores tid. Det var forfærdeligt at høre'.

Wildhaber har i forbindelse med sagen udtalt, at det var politi-chefen John Saracino, der havde bedt ham om at tone sin homoseksualitet ned. Det har Saracino imidlertid nægtet at have sagt.

Donna Woodland, der var indkaldt som vidne i sagen, fortalte i retten, at hun havde hørt en anden politichef ved navn Guy Means sige, at Wildhaber var alt for langt fremme i skoene med sin homoseksualitet, og at han skulle tone den ned, hvis han ønskede at blive forfremmet. Ifølge Donna Woodland, havde hun også hørt Guy Means sige følgende: Du ved, hvem han er. Han er 'fruity'.

Jury-formanden har ifølge den amerikanske presse udtalt, at man med den hårde dom ville sende et klart signal:

'Hvis du diskriminerer, så kan det komme til at koste dig meget dyrt.'

185 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere