En ny politisk korrekthed er over os. Knap er de sidste pegefingre sænket, før debatten om et ganske særligt og gammelt udtryk blusser op igen.
Se debatten mellem jurist Mary Namagambe og kunstner Kristian von Hornsleth ovenfor
Statens Museum for Kunst har været samtlige værker igennem med en tættekam for at finde og udrydde det forbudte ord for sorte mennesker. Således er et enkelt værk med det oprindelige navn 'Negerhoved' af den hollandske maler Karel van Mander III blevet ændret til 'Hoved af en afrikaner'.

Men det er ikke alle, der mener, at kunsten bør indrette sig efter nutidens korrekte sprogbrug. Den danske billedkunstner Kristian von Hornsleth kalder beslutningen om den ændrede titel for en 'tåbelig beslutning'.
- Jeg synes, at det er ærgerligt og forkert at omdøbe værker. Det, der er interessant ved værker, er, at de er lavet i en særlig tid. Hvis man ændrer på gamle værker, påstår man samtidig, at folk tænkte på en anden måde den gang, siger Hornsleth til Ekstra Bladet og uddyber.
- Selv bruger jeg titlerne som en ekstra farve. Så for mig ville det udvande ideen med værket. Men fordi det hele er så politisk korrekt i dag, så ville jeg nok forsøge at fange hykleriet på en anden måde, siger han med et grin.
Ordet gør ondt
Jurist Mary Namagambe kan ikke tilslutte sig Hornsleths holdninger, når det angår brugen af udtrykket 'neger'.
- Ordet bekriver ikke noget i sig selv, og er derfor i virkeligheden ret ubrugeligt. Ligesom man heller ikke længere kalder kvinder for kællinger, så synes jeg heller ikke, vi bør holde fast i ordet 'neger', siger Mary Namagambe, der i forbindelse med jurastudiet skrev speciale om afrodanskeres reaktioner på at blive kaldt for negere.
Kunsthistoriker: God ide at fjerne neger
Ærgerligt for kunsten
Kristian von Hornsleth ville selv have det svært med, at nogen pludselig omdøbte hans malerier i et forsøg på et gøre dem mere politisk korrekte.
- Jamen det ville jo være som at få taget pointen ud af den joke, man er ved at fortælle. Tit er titlen en del af værket. Den skal være med til at forvirre fjenden, siger han og advarer mod at kunsten bliver for politisk korrekt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.