Annonce:
Annonce:

Hospital anklager medieboss: Truede med dårlig omtale

Ifølge Radio24syv har Jørgen Ejbøl, tidligere bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, misbrugt sin top-stilling i sag om phd-studerende på Bispebjerg Hospital i København. Jørgen Ejbøl afviser anklagerne

Jørgen Ejbøl, der er tidligere bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus bliver af topledelsen på Bispebjerg Hospital anklaget for magtmisbrug ved blandt andet at true med dårlig presseomtale. Jørgen Ejbøl afviser alle anklager. Foto: Mik Eskestad/Polfoto
Jørgen Ejbøl, der er tidligere bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus bliver af topledelsen på Bispebjerg Hospital anklaget for magtmisbrug ved blandt andet at true med dårlig presseomtale. Jørgen Ejbøl afviser alle anklager. Foto: Mik Eskestad/Polfoto
Annonce:
Følg Samfund

Trusler om dårlig presseomtale, krav om fyring og frygt for chikane.

Ifølge Radio24syv er det gået ualmindeligt hedt for sig i kommunikationen mellem tidligere bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus Jørgen Ejbøl og topledelsen på Bisbebjerg Hospital.

Topledelsen på hospitalet med daværende vicedirektør Ane Friis Bendix i spidsen beskylder Jørgen Ejbøl, der går under navnet Pansergeneralen, for at have misbrugt sin position i JP/Politikens Hus til at påvirke en sag om videnskabelig uredelighed.

Over for både Ekstra Bladet og Radio24syv afviser Jørgen Ejbøl, der fortsat sidder i bestyrelsen for JP/Politikens Hus, og som er nuvæ­rende for­mand for Jyllands-Postens Fond, alle anklager.

Annonce:

- Jeg har ikke truet mig til noget som helst. Sagen gik til Udvalgene for videnskabelig uredelighed, og der kan jeg jo hverken gøre fra eller til. Hvis Anne Friis Bendix havde følt sig truet på stedet, så går jeg ud fra, at Bispebjergs direktion havde taget kontakt til mig med det samme, eller at de havde afbrudt mødet med det samme. Det der er helt godnat, siger han til Ekstra Bladet.

Bisidder i sagen
Omdrejningspunktet i sagen er den ph.d-studerende læge LH, som Jørgen Ejbøl har kendt i adskillige år, og som han hjælper som bisidder, da hun i forbindelse med sin forskning kommer under mistanke for videnskabelig uredelighed - altså for at have at snydt med sin forskning.

LH kan - ligesom Jørgen Ejbøl - ikke genkende hospitalsledelsens udlægning af mødet.

'Jeg kan på ingen måde genkende den fremstilling af mødet med Bispebjerg Hospitals ledelse. Der var god ro og orden, og der blev ikke fremsat trusler om dårlig omtale af hospitalets ledelse. Jørgen Ejbøl nævnte ikke på noget tidspunkt sit erhverv. Mødet blev afsluttet i god tone,' skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet er bekendt med LHs fulde identitet.

Annonce:

Bag mistanken om LHs videnskabelige uredelighed står professor Robert Gni­a­decki, som fortæller til Radio24syv, at Jørgen Ejbøl har krævet ham fyret.

Også det afviser Jørgen Ejbøl over for Ekstra Bladet.

Pansergeneralen kom ud af hulen

'Meget ubehagelig samtale'
Omkring årsskiftet 2013/2014 deltager Jørgen Ejbøl sammen med LH i et møde med ledelsen på Bispebjerg Hospital. Her bliver LHs sag diskuteret på mødet, der varer omkring en time.

Efterfølgende beder LH om et referat. Det får hun aldrig.

'Jeg har til min store undren endnu ikke set noget skriftligt referat fra pågældende møde,' skriver LH i en sms til Ekstra Bladet.

Jørgen Ejbøl har desuden ifølge Radio24syv flere gange kontaktet hospitalsledelsen per telefon.

Af et internt notat skrevet halvandet år efter mødet - i juni 2015 - fremgår det, at daværende vicedirektør Ane Friis Bendix har følt sig truet med dårlig presseomtale, hvis ikke ledelsen sørgede for, at LH kunne fortsætte sin forskning.

Annonce:

'Han ville nøje obser­vere, hvor­le­des jeg nu tack­lede sagen, og han ville ikke være sen til at invol­vere pres­sen. Meget ube­ha­ge­lig sam­tale,' står der ifølge Radio24syv i notatet.

- Jør­gen Ejbøl und­lod ikke at ori­en­tere mig om sin posi­tion i JP/Politikens Hus, og at han ville bruge denne posi­tion til at få sagen i pres­sen, hvis han mente, det var nød­ven­digt, siger Ane Friis Ben­dix til Radio24syv.

Bispebjerg Hospital i København. Foto: Rumle Skafte
Bispebjerg Hospital i København. Foto: Rumle Skafte

Jyllands-Posten går ind i sagen
Efter mødet ved årsskiftet 2013/2014 går Jyllands-Posten ind i sagen.

Avisens journalist sender i januar 2014 en anmodning om aktindsigt i pro­fes­sor Robert Gni­a­deckis forsk­nings­konti og desuden en række mails med spørgsmål om håndteringen af sagen med LH.

Professoren er på rejse til Canada og svarer ikke på henvendelserne, hvorefter Jyllands-Postens journalist kontakter ledelsen.

Annonce:

'Det er ikke før­ste gang, jeg møder en over­læge, som synes, at det er helt natur­ligt at lade være med at svare på hen­ven­del­ser, men det gør jo ikke sagen bedre,' skriver journalisten blandt andet ifølge Radio24syv.

I notatet fra juni 2015 skriver Ane Friis Bendix, at det givet­vis er 'ham (Jørgen Ejbøl, red.) der har sat [Jyllands-Posten] på sagen nu. Ingen tvivl om at de går efter at få Gni­a­decki fyret.'

Carsten Juste langer ud efter JP/Politiken-koncernens top

Frygter chikane
Efterfølgende henvender professor Robert Gniadecki sig til ledelsen på Bispebjerg Hospital om, at han gerne vil have, at de overtager kontakten med Jyllands-Postens journalist, fordi han frygter chikane.

- Jeg har ople­vet, at mine over­ord­nede har været udsat for pres fra Jør­gen Ejbøl, som kræ­vede, at sagen skal køres ander­le­des. Han har også kræ­vet min fyring, siger Robert Gni­a­decki til Radio24syv.

Annonce:

Samtidig siger professoren, at det næppe er tilfældigt at han får to henvendelser fra Jyllands-Posten 'som i før­ste omgang ønskede aktind­sigt i alle mine forsk­nings­bi­lag for at finde ure­gel­mæs­sig­he­der - som den ene­ste på min afde­ling til trods for, at vi har tre forsk­nings­ak­tive profes­so­rer - og i anden omgang tru­ede mig med en ufa­vora­bel pres­seom­tale.'

Over for Ekstra Bladet vil Jørgen Ejbøl ikke svare på, hvorvidt han har bedt Jyllands-Posten gå ind i sagen.

Lægger historien ned
Avisen vælger at lægge historien ned, da avisens journalist af professor Robert Gniadecki får fremvist en mail, som Jørgen Ejbøl har sendt i september 2012 til hospotalets ledelse, hvor han ifølge Radio24syv blandt andet skriver, at han ikke kan 'undgå at få den mistanke, at Bis­peb­jerg Hospi­tal er parat til at ofre en ung læge for at beskytte en pro­fes­sor, hvis opfør­sel taler for sig selv'.

På grund af mailen mener Jyllands-Posten ikke, at der er den rette klarhed over sagen til at kunne skrive om den.

Avisen publicerer aldrig nogen historier om sagen.

Annonce:

LH er efterfølgende blevet frikendt for videnskabelig uredelighed. Udval­gene ved­rø­rende Viden­ska­be­lig Ure­de­lig­hed påpegede dog ifølge Radio24syv, at LH blandt andet har gjort sig skyldig i 'usæd­van­lig og vild­le­dende anven­delse af sta­ti­sti­ske meto­der'.

Ekstra Bladet har været i kontakt med daværende vicedirektør på Bispebjerg Hospital og nuværende forsk­nings­le­der i Region Hoved­sta­den Ane Friis Bendix, som bekræfter, at hun ser sagen som Radio24syv udlægger den.

JP-chefredaktør: Vi beskytter vores kilder

Jacob Nybroe, der er siden september i år har været chefredaktør for Jyllands-Posten, vil ikke afsløre, hvem der stod bag det tip, der fik avisen til at gå ind i sagen om LHs ph.d-afhandling på Bispebjerg Hospital.

- Kan du bekræfte, at I går ind i sagen efter en henvendelse fra daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl?

- Det kan jeg hverken be- eller afkræfte. For os er kildebeskyttelse fuldstændigt helligt. Den kilde, som har henvendt sig til os har ikke ønsket at være en offentlig kilde. Det ønske respekterer vi altid, uanset hvem det er.

- Også selvom det skulle være en bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus?

- Det er fuldstændigt uafhængigt af, hvem det er. Altid.

- Tidspunktet hvor I går ind i sagen falder ret meget overens med Jørgen Ejbøls involvering. Kan du forstå, at det kan få nogle til at lave den kobling, at det er ham, der har presset jer til at gå ind i sagen?

- Jeg var her ikke dengang, så det har jeg ingen kommentarer til.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: