Bare 8 uger gammel fik Tammie Stanley en tredje-grads-forbrænding, som efterlod hende med en hud, der har krævet mange operationer.
Igennem livet har den 41-årige mor fået over 40 operation, for at redde sin hud.
Men da hun i juli 2014 troede, at hun var færdig med at blive opereret, valgte hendes kirurger at operere hende endnu engang, selvom hun ikke havde givet dem tilladelse, skriver Daily Mail.
Nu hævder moren, at operationen er skyld i, at hendes ansigt er blevet misdannet.
Efterfølgende har hospitalet, John Radcliffe, undskyldt for nogle 'aspekter' fra behandlingen og har tilbudt hende en fem-cifret udbetaling.
Ødelagt hendes selvværd
Det var ment som min sidste operation. Jeg skulle have det her lavet, og så var det dét, siger den engelske kvinde fra Witney.
-Når man vokser op med ar fra en brændulykke, lærer du bare at leve med det. Jeg er ikke blevet gemt væk fra omverdenen, og jeg har aldrig lagt mærke til, at folk stirrede. Jeg har altid haft meget selvtillid, siger hun
Men med denne operation er den følelse blevet mindre, da hendes ansigt nu har fået flere ar, end hun havde før.
- Det har ændret hele mit ansigtsudtryk, siger hun.
Nu synes hun, det er ubehageligt at gå udenfor, hvis ikke hun var sammen med sin kæreste. Hun har sagt sit arbejde op, fordi hun ikke kunne se folk i øjnene.
- Jeg kunne ikke holde ud at se på mig selv i spejlet, siger Tammie, som efter operationen følte depression og fik panik-anfald.
Hun synes stadig, at hendes ansigt ser mærkeligt ud.
Hun synes, at arrene er grimme og forfærdelige.
- De er ulækre og mere ekstreme end nogensinde før, siger hun.
Hun kan heller ikke dække til længere. De er der, og hun kan ikke skjule dem.
Tog en beslutning uden hendes samtykke
Lægerne på John Radcliffe-hospitalet havde anbefalet Tammie om at få et a-z løft, som bruges til at forbedre ars udseende.
Men da kirurgerne under operationen stødte på et problem med hendes arvæv omkring munden, kunne de ikke gøre som planlagt.
I stedet besluttede de at lave en hudtransplantation fra halsen og dække arrene på den måde - selvom de ikke havde spurgt hende om lov.
Det har givet hende et nyt ar på halsen, som slet ikke var ramt af brændmærker.
Mistet tilliden
Tammie Stanley meldte hospitalet for fejloperationen, og endte med at få et fem-cifret beløb ud af det.
- Hvis den rigtige operation var blevet udført, ville der stadig være ar, men de ville jeg nemt kunne dække med make-up, siger hun.
Siden har hun mistet tilliden til hospitalet, hun ellers altid havde haft sin lid til. Nu ved hun ikke, om hun vil opereres der igen.
- Hospitalet vil gerne undskylde for nogle aspekter i operationen, som ikke er gennemført tilfredsstillende, udtaler hospitalet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.