Hospital opruster: Klar til coronavirus

Aalborg Universitetshospital gør klar til at modtage patienter, der skal isoleres, med en ny afdeling kun til smittede med coronavirus

Sundhedsstyrelsen har her til formiddag offentliggjort omfanget af smittede og karantæneramte danskere - hør mere her. Video: Ritzau/Scanpix, AP / Producer: Lasse Brøndal

En ny afdeling på Aalborg Universitetshospital er snart klar til at modtage patienter, der er ramt af coronavirus.

Det oplyser hospitalet i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne være på forkant, men måske kommer afdelingen aldrig i brug – det ved vi ikke noget om i øjeblikket. Men vi skal være med til at sikre, at en eventuel smitte ikke breder sig, så vi følger selvfølgelig situationen nøje og handler herefter i tæt samarbejde med en lang række sundhedsmyndigheder, siger lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt.

Afdelingen skal ligge på Aalborg Universitetshospital Syd, og den skal kunne modtage 50 patienter.

Det betyder, at patienthotellet og andre afdelinger rykkes.

Her skal den nye afdeling på hospitalet ligge. Foto: Pressefoto
Her skal den nye afdeling på hospitalet ligge. Foto: Pressefoto
 

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 2. mar. 2020 - kl. 14:10 Få svar på dine spørgsmål om coronavirus

Afdelingschef i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri fortæller, at man har kontaktet dem, der har været i kontakt med de smittede danskere. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Samfund - 2. mar. 2020 - kl. 11:19 122 i karantæne: Her opholder de sig

Negative tests
Hospitalet oplyser i pressemeddelelsen, at man indtil videre har testet 34 patienter fra Region Nordjylland for coronavirus.

Alle er testet negative.

- Vi er er en del af et nationalt sundhedsberedskab, og oprettelsen af pandemiafdelingen er også afledt heraf. Vi har et godt og tæt samarbejde med øvrige regioner og myndigheder. Det gør også, at vi hurtigt har kunnet teste patienter for virussen på Aalborg Universitetshospital, ligesom vi er godt rustet hele vejen rundt i forhold til den nuværende situation, siger Michael Braüner Schmidt.

Foruden den nye afdeling har Aalborg Universitetshospital oprettet et callcenter, som blandt andet skal følge op på dem, der er i hjemmekarantæne.

De skal desuden informere praktiserende læger og andre sundhedspersoner om sygdommen. Borgere skal stadig kontakte egen læge, hvis de har mistanke om coronavirus.

3 kommentarer
Vis kommentarer