Hospitaler har udskrevet mange coronasmittede op til juleaften

Der er 538 personer indlagt med corona på danske hospitaler. Det er 32 færre end torsdag, viser tal fra SSI

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.
Følg Samfund

Der er det seneste døgn registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Af dem har 527 tidligere været smittet med coronavirus.

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede faldt antallet en smule torsdag. Her var der i alt 12.487 tilfælde, mens der fredag altså er fundet 11.229 tilfælde.

Antallet af indlagte falder med 32 til i alt 538.

Det dækker over, at der er sket 134 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

Ifølge Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan en af grundene til det faldende indlæggelsestal være, at det fredag er juleaften.

- Rigtig mange er meget interesserede i at komme hjem til jul, og det gør man sig store anstrengelser for.

- Det vil jo så bare sige, at de 538, der er indlagte i dag, de er så absolut behandlingskrævende og syge patienter, siger hun.

Åse Bengård Andersen fortæller, at hospitalerne i Region Hovedstaden er meget pressede.

- Det er ikke sådan, at vi ikke kan klare det, men vi er meget pressede, og vi prøver hele tiden at hjælpe hinanden hospitalerne imellem.

- En anden ting, der er værd at bemærke ved denne bølge, det er, at det høje smittetal også betyder, at der er rigtig meget sundhedspersonale, der er smittet og må sygemelde sig, hvilket lægger yderligere pres på dem, der er tilbage og skal passe patienterne, siger hun.

74 patienter er på intensiv, og af dem er 39 så syge, at de har brug for en respirator.

Der er ifølge Åse Bengård Andersen ikke grund til at tro, at indlæggelsestallet ikke vil stige mellem jul og nytår.

- Indlæggelseskurven - bortset fra i dag - har haft en opadgående tendens. Jeg tror ikke på, at vi lige pludselig bare kan slappe af, siger hun.

Der er det seneste døgn foretaget 253.824 PCR-test, som er dem, hvor man podes i svælget.

Det er det højeste tal på et døgn siden slutningen af marts i år.

Med de 11.229 smittede betyder det, at positivprocenten er på 4,42.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. I alt har 3187 mistet livet med corona i Danmark.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.