Hospitals-ledere afviste sager med fejl

Indberetninger om situationer, hvor en patient var i fare eller kunne have været i fare, er blevet afvist af ledende medarbejdere på Rigshospitalet

Risikomanager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, tror, at det er nationalt problem. Foto: Sofia Busk
Risikomanager på Rigshospitalet, Mark Krasnik, tror, at det er nationalt problem. Foto: Sofia Busk

Ledende medarbejdere på Rigshospitalet har slettet indberetninger om situationer, hvor patienterne enten har været i fare eller potentielt kunne være kommet i fare.

Det skriver TV2.

Det er Rigshospitalets personale, der selv laver Indberetninger, hvis de oplever nogle situationer, der er farlige, eller kunne være potentielt farlige.

Indberetningerne bliver efterfølgende sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal lære af situationerne.

Men så langt nåede rapporterne ikke.

I 2018 blev 156 indberetninger afvist af ledende medarbejdere. 56 af dem er af sådan en karakter, at det aldrig burde være sket, fortæller Mark Krasnik, der er overlæge og risikomanager på Rigshospitalet, til TV2.

Rigshospitalet skal nu gennemgå de slettede indberetninger, og de ansvarlige ledere skal stå til regnskab for deres handlinger.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil undersøge alle regionerne, for at se om reglerne bliver overholdt.

144 kommentarer
Vis kommentarer