Hospitalsdirektør stopper med omgående virkning

Aarhus Universitetshospital skal have ny direktør

Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

Gert Sørensen, hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital, stopper med omgående virkning.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen, der blev udsendt torsdag aften, fremgår det at direktøren stoppede torsdag.

Ifølge regionen fratræder Gert Sørensen stillingen, fordi 'Region Midtjylland har ønsket en anden profil til den fremadrettede ledelse af Aarhus Universitetshospital'.

Regionen skriver, at koncerndirektør Ole Thomsen fra 18. januar midlertidigt vil fungere som hospitalsdirektør, indtil der er blevet ansat en ny direktør.

Regionen forventer, at den nye direktør bliver ansat pr. 1. april eller 1. maj. Ole Thomsen er ikke kandidat til stillingen, og han sidder i spidsen for udvalget, der skal ansætte den nye direktør.

På trods af, at Gert Sørensen altså allerede er fratrådt stillingen, fremstår han i skrivende stund stadig som hospitalsdirektør på hospitalets hjemmeside.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere