Hot, hot hot! Her blev Danmark varmest lørdag

Der er officiel varmebølge i Syd- og Sønderjylland, men det var ikke hedt alle steder lørdag

Så varmt var der i Danmark lørdag eftermiddag, ifølge DMI. (Grafik: DMI)
Så varmt var der i Danmark lørdag eftermiddag, ifølge DMI. (Grafik: DMI)

Det kom snerpende tæt på de 30 grader flere steder i Danmark lørdag eftermiddag.

Mellem klokken 16 og 16.40 så det dog ud til, at Bornholm tog præmien for den højeste temperatur med hele 29,8 grader. På Sydvestsjælland var man lige i hælene omkring de 29,2 grader, da temperaturen toppede kort efter kl. 16.

Dermed var der lige så varmt på de varmeste steder i Danmark lørdag som i Athen i Grækenland og Havana på Cuba. Begge steder kunne også prale af 29 grader lørdag.

Hvis man var træt af varmen og ville køles lidt af, var nord-vendte kyster i Danmark til gengæld det bedste sted at være. Ved Skagen Fyr var der lørdag eftermiddag kun op til 17,7 grader.

Her er temperaturerne i grader mellem klokken 16 og 16.40 lørdag, ifølge DMIs målinger:

  • Nexø vest, Bornholm: 29,8
  • Flakkebjerg, Sydvestsjælland: 29,2
  • Blåvandshuk Fyr: 29
  • Flyvestation Karup i Midtjylland: 28,8
  • Assens/Torø, Fyn: 28,2
  • Sjælsmark, nord for København: 28,5
  • Jægersborg, København: 28,4
  • Abed på Lolland: 28,3
  • Store Jyndevad i Sønderjylland nær den tyske grænse: 28,3
  • Sydfyns Flyveplads: 27,9
  • Årslev ved Odense: 27,5
  • Sønderborg Lufthavn på Als: 27,2
  • Års syd: 27,2
  • Aarhus Lufthavn: 27
  • Billund Lufthavn: 26,9
  • Koldingegnens Lufthavn: 26,3
  • Rømø i Sønderjylland: 26,3
  • Hvide Sande: 25,8
  • Københavns Lufthavn: 25,3
  • Thyborøn: 24,9
  • Horsens: 24,8
  • Roskilde Lufthavn: 24,8
  • Aarhus syd: 24,8
  • Tylstrup nord for Aalborg: 24,2
  • Gedser på Falster: 22,7
  • Tranebjerg øst, Samsø: 22,2
  • Nakkehoved Fyr, Nordsjælland: 21,2
  • Sjællands Odde: 21,2
  • Anholt Havn, Læsø: 20,9
  • Røsnæs Fyr, Vestsjælland: 20
  • Skagen Fyr: 16,3

(Bemærk: Disse er øjebliksmålinger og er ikke nødvendigvis de højeste for hele dagen.)

Du kan se, hvordan vejret og temperaturerne er lige nu på DMIs hjemmeside.

DMI meldte fredag eftermiddag om officiel regional varmebølge i Syd- og Sønderjylland. Det officielle krav er, at der i gennemsnit skal være over 25 grader tre dage i træk.

I alt havde 35% af Danmarks areal haft en maksimumtemperatur over 25 grader onsdag, torsdag og fredag.

Det tæller først som en hedebølge, når middelværdien af de højest registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 28 grader.

Ugens generelle vejr.

1 af 2 Nexø på Bornholm tog præmien for varmeste sted i Danmark lørdag eftermiddag, ifølge DMIs målinger. (Arkivfoto: FRANDSEN FINN, Polfoto)
2 af 2 Så varmt var der i Danmark lørdag eftermiddag, ifølge DMI. (Grafik: DMI)
30 kommentarer
Vis kommentarer