Hotelejer gør vildt fund i 120 år gammel skorsten

Da et hold håndværkere skulle bryde en gammel skorsten ned i forbindelse med renovering, gjorde de et usædvanligt fund

Hotelejer Scott Carlucci er fyr og flamme over et skorstensfund. (Foto: SWNS)
Hotelejer Scott Carlucci er fyr og flamme over et skorstensfund. (Foto: SWNS)

En flok håndværkere var i færd med at renovere huset ved siden af Clifton Hotel i britiske South Tyneside, da de pludselig fandt en stak papirer inde i skorstenen.

De tilsodede ark blev overleveret til hotellets ejer Scott Carlucci, som nu er gået til medierne for at fortælle om det usædvanlige fund. Det skriver britiske Mirror.

 Se også: Gennembrud i 40 år gammelt mord-mysterium: Halshugget lig kan være dansk prostitueret

Han mener nemlig, at det er siderne fra en bog, som er blevet forsøgt brændt af en forfatter i slutningen af 1800-tallet. At dømme ud fra den del af den håndskrevne tekst, der stadig er intakt, ser det nemlig ud som om, at det, der er nedfældet på de gamle papirer, er biografier af prominente mennesker, som boede i området for over et århundrede siden – før bogen altså af uvisse årsager er endt i skorstenen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Scott Carlucci med de tilsodede 120 år gamle manuskripter, som håndværkerne har fundet i et tilmuret ildsted. (Foto: SWNS)
Scott Carlucci med de tilsodede 120 år gamle manuskripter, som håndværkerne har fundet i et tilmuret ildsted. (Foto: SWNS)
 

Nogle af siderne indeholder eksempelvis en beskrivelse af en kemiker ved navn James D Ross, som boede i provinsbyen Jarrow.

- Vi er ved at udvide Clifton (hotellet, red.) og har købt huset ved siden af, så vi kan få mere plads, forklarer Scott Carlucci.

- Håndværkerne var ved at renovere naboadressen, så væggene kan blive slået ned og en ny døråbning kan blive bygget. Og det var der, de fandt brevene, som lå i skorstenen.

Se også: Myte var sand: Simon og vennerne fandt 400 år gammel skat

Hotelejeren finder det svært at gisne om, hvorvidt manuskriptet blev forsøgt brændt, men alligevel på en måde satte sig fast, eller om skorstenen var tænkt som et godt gemmested.

- De er meget svære at læse, fordi håndskriften er så gammeldags, og mange af siderne er beskidte af sod, siger Scott Carlucci.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hotelejer Scott Carlucci mener, at de håndskrevne sider er blevet forfattet lige omkring skiftet til det 20. århundrede. (Foto: SWNS)
Hotelejer Scott Carlucci mener, at de håndskrevne sider er blevet forfattet lige omkring skiftet til det 20. århundrede. (Foto: SWNS)
 

Alligevel er det lykkedes ham at tyde sig frem til, hvordan siderne handler om ’Mr. Ross’, som blev født i 1868. Siderne beskriver, hvordan hovedpersonen blev valgt til at sidde i byrådet i 1898, og eftersom huset blev bygget i 1889, mener hotelejeren, at siderne er skrevet kort før, kalenderen skiftede til det 20. århundrede.

- Det ville være fantastisk at finde ud af, om der engang boede en berømt forfatter her, og det ville være skønt, hvis der var nogen, der vidste noget, appellerer den nysgerrige hotelejer nu.

1 af 2 Hotelejer Scott Carlucci er fyr og flamme over et skorstensfund. (Foto: SWNS)
2 af 2 Hotelejer Scott Carlucci er fyr og flamme over et skorstensfund. (Foto: SWNS)
36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere