Hotelkoncern i konkurs

Den nordiske hotelkoncern Maribel med mere end 50 hoteller er gået konkurs

Hotelkonceren Maribel er gået konkurs.

Det skriver det norske medie Dagens Næringsliv ifølge Finans.dk.

Maribel driver blandt andet First Hotel, der har hoteller i København og andre byer i Danmark. Men det er kun norske hoteller, der bliver berørt.

Det oplyser den danske hoteldirektør på First Hotel Kong Frederik i København, Kenneth Pedersen, til Ekstra Bladet.

- Det drejer sig kun om vores norske hoteller og koncernen deroppe. Den danske del kører videre som altid, og det har vi også meddelt vores leverandører.

Tribe Hotel Management Danmark er et datterselskab af Maribel, og det er Tribe, der driver i danske hoteller. De har fået næsten 9,3 millioner kroner i corona-støtte.

Gælden hos den nordiske hotelkoncern er vokset til næsten en milliard kroner under coronakrisen, hvilket har været en af årsagerne til konkursen.

- Vi har siden efteråret sidste år arbejdet hårdt på at få en langsigtet finansiering med vores tre hovedkreditorer Vastint, Host og Marriott. Desværre nåede vi ikke i mål med dette, før coronakrisen ramte, siger Maribel-chef Pål Mørch til Dagens Næringsliv ifølge Finans.dk.

Maribel kom til verden i 2018 som følge af en fusion af First Hotels og Belvar. Koncernen driver hoteller under navnene First Hotels, Moxy og Courtyard by Marriott.

Kurator Egil Hatling siger til E24.no, at man har sat sig et mål at kunne videreføre driften af hotellerne.

Mediet beskriver videre, at det nu er op til ejerne af bygningerne og kurator at beslutte, hvad der nu skal ske.

83 kommentarer
Vis kommentarer