'Houston, we've had a problem'-helt sender hilsen

Apollo 13-legenden James A. Lovell reddede sig selv og besætningen fra rumfartshistoriens mest berømte katastrofe i 1970

James A. Lovell i sin astronautdragt. (Foto: AP)
James A. Lovell i sin astronautdragt. (Foto: AP)

Andreas Mogensen svæver i vægtløs tilstand og at dømme efter smilet på hans læber også på en lyserød sky, efter at han klokken 06.37 blev sendt ud i rummet.

Opsendelsen af Sojus-rumkapslen er indtil videre gået efter planen, og jagten på rumstationen ISS er nu gået ind.

Den 38-årige astronaut er den første dansker i rummet, og er blevet verdensberømt både i Danmark og andre steder i verden.

Andreas Mogensen svæver vægtløs i kredsløb om jorden. (Foto: ESA)
Andreas Mogensen svæver vægtløs i kredsløb om jorden. (Foto: ESA)

Blandt de mere opsigtsvækkende følgere af missionen er en legende indenfor rumfart.

- Hvis jeg skal give et råd må det være ikke at bevæge sig for meget i begyndelsen efter affyring. Bevæger man sig for hurtigt - og for meget - får man meget let luftsyge. Derudover handler det om altid at holde hovedet koldt, skriver James A. Lovell, som lykønsker Mr. Mogensen og Danmark, til Politiken.

Hvis navnet ikke lige siger dig noget, så gør et citat, som har skrevet sig ind i både historiebøger og filmmanuskripter: 'Houston, we've had a problem'.

Ilttank eksploderede
Ordene faldt, da besætningen på verdenshistoriens måske mest berømte rumrejser Apollo 13-missionen, indså, at noget var gået grueligt galt ombord på Apollo 13-rumskibet.

En eksplosion havde ødelagt ilttanken, og efter smældet og rystelserne sagde piloten Jack Swigert ifølge James A. Lovell den berømte sætning, som senere er blevet fejlciteret til hudløshed blandt andet i film.

Kaptajn James A. Lovell havde i de dramatiske sekunder slet ikke tid til fejl, da han kastede sig ud i en farefuld redningsaktion 330.000 kilometer fra Jorden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Besætningen på Apollo 13 er gået over i historiebøgerne og filmene som rumhelte efter den nærmest mirakuløse redning tilbage til Jorden. (Foto: AP)
Besætningen på Apollo 13 er gået over i historiebøgerne og filmene som rumhelte efter den nærmest mirakuløse redning tilbage til Jorden. (Foto: AP)

Mod alle odds lykkedes det for James A. Lovell at bringe sig selv og sine medastronauter levende ned på Jorden igen.

Den hæderkronede amerikanske astronaut, som i dag er 87 år gammel og bor i Chicago i delstaten Illinois, ønsker nu Andreas mange gange held og lykke og afslører, at han 50 år efter sin første rumrejse drømmer om endnu en tur:

- Havde jeg været yngre ville jeg elske at tage en sidste rumrejse i dag, men jeg er naturligvis nødt til at springe over.

Andreas Mogensens første rejse til rummet er indtil videre gået efter planen. Han svæver sammen med sine to astronautkolleger nu i vægtløs tilstand i kredsløb om jorden med 28.000 kilometer i timen i Sojus-rumkapslen.

11. april 1970 fløj Apollo 13 mod månen med kaptajn James A. Lovell og kollegerne Jack Swigert og Fred Haise. (Foto: AP)
11. april 1970 fløj Apollo 13 mod månen med kaptajn James A. Lovell og kollegerne Jack Swigert og Fred Haise. (Foto: AP)
 

1 af 4 Andreas Mogensen svæver vægtløs i kredsløb om jorden. (Foto: ESA)
2 af 4 11. april 1970 fløj Apollo 13 mod månen med kaptajn James A. Lovell og kollegerne Jack Swigert og Fred Haise. (Foto: AP)
3 af 4 Besætningen på Apollo 13 er gået over i historiebøgerne og filmene som rumhelte efter den nærmest mirakuløse redning tilbage til Jorden. (Foto: AP)
4 af 4 James A. Lovell i sin astronautdragt. (Foto: AP)
3 kommentarer
Vis kommentarer