Skal man tro den kristne gruppe eBible, så burde jorden egentlig været gået under i onsdags, den 7. oktober.
Det gjorde den til stor overraskelse ikke, og det var gruppens leder, Chris McCann, ikke sen til at bemærke. Dagen efter den oprindelige deadline for jordens endeligt, skrev han en besked på deres hjemmeside.
- Vi mente, at der var en stærk sandsynlighed for, at Gud ville fuldende sin dom og tilintetgøre verden den dag. Der var en del bibelske informationer, der pegede på den dato, og det har vi med glæde delt med alle, skriver eBible-lederen, og fortsætter:
- Eftersom det i dag er den 8. oktober, er det nu tydeligt, at vi tog fejl omkring dommedag den 7. oktober.
Profet advarer: Jorden går under om få uger
Men selvom Chris McCann gerne indrømmer at han og resten af den kristne gruppe ikke havde ret i den dystre forudsigelse, holder de fast i, at jorden snart går under.
Han sammenligner problemerne med at finde en eksakt dato, med en læge, som skal forudsige, hvor længe en terminalt syg patient har tilbage at leve i. For, som han siger, selvom patienten overlever doktorens gisninger, er han stadig dødeligt syg.
- Jeg ved også, at Gud ved præcis, hvornår den dag kommer. Så vi bliver ved med at studere biblen og se, hvad vi kan finde ud af, siger Chris McCann til The Guardian.