Hovedvidne i terrorsag mod præsident fundet skudt

Den argentinske anklager Alberto Nisman skulle mandag have vidnet mod landets præsident i stor terror-sag

Her bæres liget af Alberto Nisman væk fra lejligheden, hvor han blev fundet. (Foto: AP)
Her bæres liget af Alberto Nisman væk fra lejligheden, hvor han blev fundet. (Foto: AP)

Bare dagen før den argentinske anklager Alberto Nisman skulle sætte sig i vidneskranken og fortælle om, hvem der, ifølge ham, stod bag bombningen af et jødisk center i Buenos Aires i 1994, der kostede 85 mennesker livet og sårede op mod 300, blev han fundet skudt på sit badeværelse i sin lejlighed i den argentinske hovedstad.

Han blev 51 år.

Den argentinske anklager Alberto Nisman blev 51 år. (Foto: AP)
Den argentinske anklager Alberto Nisman blev 51 år. (Foto: AP)

Anklageren har længe beskyldt landets præsident Cristina Fernandez de Kircher og udenrigsminister Hector Timerman for at dække over, at Iran var involveret i bombningen. Nisman hævdede blandt andet, at præsident Kirchner og udenrigsministeren ville dække over Irans involvering for at fremme handelen med den islamiske republik om særligt olie, skriver flere internationale medier.

Ifølge medlemmer af den argentinske opposition har Nisman fortalt, at han var i besiddelse af dokumenter, der kunne bakke hans kontroversielle påstande op.

Men Alberto Nisman nåede aldrig til vidneskranken.

På trods af at anklageren var mandsopdækket af sikkerhedsfolk, blev han fundet død i sit hjem søndag eftermiddag. Ved hans side blev en mindre pistol fundet.

Det var angiveligt Nismans mor, der blev bekymret, da hun ikke kunne komme i kontakt med sin søn. Derfor tog hun hen til lejligheden, og da ingen åbnede, tilkaldte hun en låsesmed. Kort efter gjorde hun det makabre fund.

Politiet vil nu undersøge, hvad der er sket, mens flere medier mener, at der er tale om selvmord.

Flere demonstrationer

Da nyheden om Alberto Nismans død kom den argentinske befolkning for øre, blev flere demonstrationer arrangeret. Samtidig begyndte mange at spekulere i, om han har været offer for et attantat.

Mange argentinere har været på gaden for at demonstrere, da mange tror, anklageren har været udsat for et attentat. (Foto: AP)
Mange argentinere har været på gaden for at demonstrere, da mange tror, anklageren har været udsat for et attentat. (Foto: AP)
 

Argentinske anklagere har længe beskyldt Iran for at være involveret i bombningen i 1994, hvilket blandt andet har ført til, at Argentina i 2013 nedsatte en kommission, der skulle undersøge Irnas forbindelse til bombningen af det jødiske center. Iran har siden angrebet nægtet alle anklager.

1 af 2 Mange argentinere har været på gaden for at demonstrere, da mange tror, anklageren har været udsat for et attentat. (Foto: AP)
2 af 2 Her bæres liget af Alberto Nisman væk fra lejligheden, hvor han blev fundet. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere