Annonce:
Annonce:

Hul i nye barselsregler kan koste milliarder

Det kan ramme statskassen og danske forældres barselsfordele, hvis man skal lukke et hul i et EU-direktiv om barsel

EU-direktivet kan gøre sådan, at der kommer en 'dobbeltret' til barsel for danskere på offentlige ydelser. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
EU-direktivet kan gøre sådan, at der kommer en 'dobbeltret' til barsel for danskere på offentlige ydelser. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Et hul i et EU-direktiv om øremærket barsel til begge forældre kan koste den danske stat en milliardregning, hvis smuthullet ikke lukkes.

Det kan det blandt andet, fordi direktivet vil give EU-borgere barselsfordele i Danmark.

Og løsningen på problemet kan indskrænke de danske forældres rettigheder til barsel.

Det skriver DR.

Dobbelt barsel
Ifølge mediet skyldes den høje udgift flere ting.

For det første giver EU-direktivet en 'dobbeltret' til barsel for danskere på offentlige ydelser.

I dag kan danskere, der er arbejdsløse eller på SU, holde barsel på barselsdagpenge eller ekstra SU-klip, når de får børn.

Men med EU-direktivet får de selvsamme danskere igen mulighed for at holde barsel, når de kommer i job, fortæller Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard til Danmarks Radio.

Annonce:

Det kan de, fordi der i Danmark i dag er ret til, at man kan holde sin barsel i ni år efter, barnet er blevet født.

Og med EU-direktivet, der giver lønmodtagere ret til øremærket barsel, kan man altså kræve at holde sin barsel, selvom den allerede er blevet holdt én gang før på SU eller som arbejdsløs.

Barsel for danske kroner
For det andet giver EU-direktivet også EU-borgere nye barselsmuligheder i netop Danmark.

De vil nemlig kunne kræve at holde øremærket barsel i Danmark for danske dagpenge eller på fuld løn, hvis de i løbet af de næste ni år får et job i Danmark - også selvom barnet er født i et andet EU-land.

Ordningen gælder både mænd og kvinder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard fortæller til DR, at man står med en 'bunden opgave om at implementere direktivet'.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard fortæller til DR, at man står med en 'bunden opgave om at implementere direktivet'.
 

Indskrænke barselsret
Til Danmarks Radio kalder beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard, situationen for 'grotesk', og at han selv blev overrasket over at høre om hullet i loven, som direktivet vil skabe.

Annonce:

- Vi har tænkt os at forfølge det her og ikke bare klage, men arbejde på at få det ændret, siger han til mediet.

DR skriver, at der konkret ikke er meget, regeringen kan gøre for at begrænse EU-borgere fra at få dansk barsel, medmindre man skærer i danskernes barselsrettigheder.

Og det kunne man gøre ved at begrænse danskernes ret til barsel, så de ni ugers forældre orlov skal være brugt inden for det første år, lyder det fra Peter Hummelgaard ifølge DR.

Joachim B: Venstre taler for øremærket barsel, selvom der i deres principprogram står, at de er imod det.

Vækker kritik
Smuthullet får flere partier til at stille sig uforstående overfor situationen.

Dansk Folkepartis beskræftigelsesordfører Bent Bøgsted mener, at det er 'et rod uden lige', og at det er 'EU i en nøddeskal'.

- Det skal ikke gå ud over de danske forældre, at EU har klokket noget så grueligt i det med direktivet og fratager danske familiers selvbestemmelse til barsel, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce:

Også Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører Lars Boje rækker kritik mod EU.

- Nu forsøger man så (regeringen, red.) at komme det til gode ved at forringe barsel for danskere ved at sige, at man skal holde barsel indenfor for et år. Det er en kraftig forringelse, og det er vi imod, for vi synes ikke, det er rimeligt, at man forringer danskernes barsel på grund af noget, man føler sig tvunget til at følge fra EU, siger han.

Hos de radikale er man mere positivt stemt.

- Det, som regeringen foreslår om, at man afholder den øremærkede barsel indenfor barnets første år, mener vi, er den rette vej at gå, også set i lyset af, at af alt den barsel, der afholdes, er det i dag 95 procent, der afholdes inden for det første år, siger beskæftigelsesordfører for de radikale Samira Nawa.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: