'Hulk' springer ud som MMA-kæmper: Her er hans overraskende modstander

Den iranske 'Hulk' skal kæmpe mod den brasilianske 'Hulk'

Sajad Gharibi vil prøve kræfter som MMA-kæmper. Foto: Privatfoto
Sajad Gharibi vil prøve kræfter som MMA-kæmper. Foto: Privatfoto

Den 175 kilo tunge iranske kæmpe Sajad Gharibi, som også går under navnet 'Hulk', har netop annonceret, at han vil møde det brasilianske muskelbundt Romario Dos Santos Alves, som også går under navnet 'Hulk', i en MMA-kamp. Så der er lagt op til et brag af en kamp - 'Hulk' mod 'Hulk'.

Det skriver flere internationale medier om, heriblandt Daily Mail.

Romario Dos Santos Alves er klar til kamp. Foto: Privatfoto
Romario Dos Santos Alves er klar til kamp. Foto: Privatfoto

Til dagligt er Sajad Gharibi bodybuilder, men han blev et sandt internetfænomen, da han begyndte at lægge billeder af sig selv på sin Instagram. Det skabte hurtigt en større følgerskare, og i skrivende stund har den iranske 'Hulk' 446.000 tusinde følgere.

Men livet som bodybuilder var ikke nok for det gigantiske muskelbundt.

Tilbage i januar spredte han budskabet om, at han var klar til at møde hvem som helst i ringen. Og det bed den brasilianske 'Hulk' på.

- Jeg er klar til at kæmpe imod dig. Vis mig hvad du har i ringen, skriver Romario Dos Santos Alves på sin Instagram.

Se også: Gigantisk muskelbjerg på vej i krig: Den iranske Hulk vil tæve IS

Sajad Gharibi har efterfølgende taget i mod tilbuddet.

'Jeg har endelig accepteret min første professionelle kamp (MMA-kamp, red) mod den brasilianske kæmper (Romario Dos Santos Alves, red)', skriver han på sin Instagram.

'Hulk' versus 'Hulk'. Foto: BARcroft/AllOver
'Hulk' versus 'Hulk'. Foto: BARcroft/AllOver
 

Romario Dos Santos Alves har tidligere været ved at miste begge sine arme, da han for seks år siden faldt over en farlig muskel-cocktail.

- Jeg så nogle rigtig store fyre i fitnesscentret med gigantiske arme, og blev venner med dem. De introducerede mig for blandingen, og jeg blev ellevild med resultaterne – og så mistede jeg kontrollen, har han tidligere fortalt i et interview med Daily Mail.

Romario Dos Santos Alves  store 'Hulk-arme' medførte alvorlige problemer Samfund - 4. maj. 2015 - kl. 21:24 Ville gøre alt for at ligne 'Hulk' - var tæt på at miste begge arme

Hvem der vil vinde det endelige opgør, når 'Hulk' møder 'Hulk' er ikke til at spå.

Fans må vente i spænding, da der endnu ikke er offentliggjort en dato for MMA-kampen.

Hvem tror du vil vinde?. Foto: Privatfoto
Hvem tror du vil vinde?. Foto: Privatfoto

197 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere