Hun blev dræbt af Novichok: Giften var gemt i parfume-flaske

Fik parfumen af sin kæreste: Kun et kvarter efter at kvinden havde taget parfumen på, sank hun døende sammen i badekarret

Dawn Sturgess fik parfumeflasken af sin kæreste. Hun døde efter at have kommet parfumen på håndleddene. Politifoto
Dawn Sturgess fik parfumeflasken af sin kæreste. Hun døde efter at have kommet parfumen på håndleddene. Politifoto

Charlie Rowley - manden der overlevede den russiske nervegift Novichok - står nu frem og fortæller, hvordan han kom i besiddelse af den dræbende nervegift, som kostede hans kæreste livet.

I et interview med ITV News afslører den 45-årige brite, at han fandt en uåbnet og forseglet flaske med parfume, som han et par dage senere gav til kæresten Dawn Sturgess.

Flasken blev fundet i enten Salisbury eller Amesbury, men de nærmere omstændigheder har Rowley åbenbart ikke hæftet sig særligt ved. For han kan ikke huske det. Men findestedet er formentligt meget tæt på det sted, hvor en russisk dobbelt-agent og hans datter blev forgiftet.

- Flasken har nok ligget i lejligheden et par dage. Den var i en kasse og så meget dyr ud. Desværre skulle det vise sig, at det var et dårligt fund, fortæller Charlie Rowley i det opsigtsvækkende interview.

Artiklen fortsætter under fotografiet

Charlie Rowley. Foto: All Over Press
Charlie Rowley. Foto: All Over Press
 

 

Hun lå i badekarret
Charlie Rowley beretter også, at han selv tog noget af parfumen på efter at have åbnet flasken. Men da parfumen ikke lugtede af noget og tillige var olieret, vaskede han omgående hænder. Den handling har formentligt reddet hans liv.

Artiklen fortsætter under fotografiet

Politiet bevogter her Rowleys lejlighed i Amesbury i det sydlige England. Foto: AP/Geoff Caddick
Politiet bevogter her Rowleys lejlighed i Amesbury i det sydlige England. Foto: AP/Geoff Caddick
 

Dawn Sturgess kom parfumen på sine håndled, og kort efter begyndte kvinden at blive dårlig.

- Efter femten minutter sagde Dawn, at hun havde hovedpine. Hun spurgte efter nogle hovedpinetabletter. Jeg ledte i lejligheden efter pillerne. Så sagde hun, at hun følte sig underligt tilpas og blev nødt til at lægge sig ned i badekarret.

- Jeg syntes, at det var mærkeligt, så jeg gik ind i badeværelset, hvor hun lå fuldt påklædt i badekarret og var alvorligt syg,  fortalte Charlie Rowley i går  i TV-interviewet.

'Hun gled bort meget hurtigt'
Charlie Rowley ringede omgående efter en ambulance. Men han satte ikke kærestens pludselig sygdom i forbindelse med parfumen.

- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Min første reaktion var, at hun var overfølsom overfor et eller andet. Men det var mere end det. I løbet af et minut var jeg klar over, at hun ikke pjattede. Hun havde et anfald af et eller andet. Jeg talte til hende hele tiden. Men hun svarede ikke. Hun gled bort meget hurtigt.

112 - 19. jul. 2018 - kl. 07:26 Medie: Storbritannien mener at have fundet gerningsmænd bag giftangreb

Den 43-årige mand er overbevist om, at parfumeflasken blev kastet bort af de formentligt russiske lejemordere, som i marts forgiftede dobbeltagenten Sergei Skripal og hans datter Yulia.

- Jeg er så ked af, hvad der er sket med min kæreste. Det er forfærdeligt. Jeg var stadig medicineret, da de fortalte mig, at hun var død. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer over det.

Fråde om munden
På spørgsmålet om, hvordan Charlie Rowley har det med at have haft verdens farligste gift inde i sin lejlighed, svarede han:

Det er svært for mig at forstå. Det er så uvirkeligt.

Artiklen fortsætter under fotografiet

 

Charlie Rowley blev selv alvorligt syg af nervegiften og havde blandt andet fråde om munden.

Politiet har som led i efterforskningen minutiøst  undersøgt Rowleys lejlighed.

Det er fastslået, at nervegiften befandt sig i parfumeflasken. Chefen for det britiske anti-terrorkorps Neil Basu betegner fundet som en vigtig og positiv udvikling i efterforskningen af, hvem der står bag de dødbringende nervegift.

91 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere