Hun blev symbolet på Vietnam-krigen: Sådan ser hun ud i dag

Billedet af den napalm-forbrændte, nøgne ni-årige Kim Phuc gik verden rundt i 1972

Den nøgne og forbrændte Kim Phuc i midten af billedet har nu 47 år efter skrevet en bog omkring sit liv. Foto: Ritzau Scanpix
Den nøgne og forbrændte Kim Phuc i midten af billedet har nu 47 år efter skrevet en bog omkring sit liv. Foto: Ritzau Scanpix

Et legendarisk billede af den ni-årige vietnamesiske pige Kim Phuc, der nøgen og forbrændt løber på en landevej uden for landsbyen Trang Bang, gik i 1972 verden rundt og havnede på mediernes forsider. Billedet blev lynhurtigt et symbol på den blodige Vietnam-krig.

Her 47 år efter det forfærdelige bombe-angreb, der var tæt på at slå Kim Phuc ihjel, præsenterede den i dag 56-årige vietnamesiske kvinde sin nye bog 'Saved From Hell', som beskriver den voldsomme oplevelse samt hendes livsrejse siden den skæbnesvangre dag, den 8. juni 1972.

Bogen blev præsenteret i Unescos hovedkvarter i Paris. Og herunder kan du se, hvordan Kim Phuc ser ud i dag.

Kim Phuc er her fotograferet i Paris for to dage siden. Foto: Ritzau Scanpix
Kim Phuc er her fotograferet i Paris for to dage siden. Foto: Ritzau Scanpix

Katastrofen i Trang Bang
På den skæbnesvangre dag den 8. juni 1972 havde det sydvietnamesiske luftvåben i samarbejde med de amerikanske styrker indledt et bombeangreb mod landsbyen Trang Bang, hvor der blev benyttet napalm-bomber. Angrebet blev sat i gang, fordi fordi landsbyen var under angreb og delvist besat af nordvietnamesiske styrker.

Den ni-årige Kim Phuc havde sluttet sig til en gruppe civile og sydvietnamesiske soldater, der flygtede fra Cao Dai-templet, der var placeret på landevejen ind til landsbyen. Gruppen forsøgte at nå frem til nogle sikre sydvietnamesiske stillinger.

Her ses et billede fra bombe-angrebet mod Trang Bang, hvor der blev benyttet napalm-bomber. Foto: Nick Ut/Ritzau Scanpix
Her ses et billede fra bombe-angrebet mod Trang Bang, hvor der blev benyttet napalm-bomber. Foto: Nick Ut/Ritzau Scanpix

Men så skete tragedien. En sydvietnamesisk bombepilot troede, at den flygtende gruppe var nordvietnamesiske soldater og dermed udgjorde en trussel. Han skiftede derfor kurs for at angribe dem. Den katastrofale fejl betød, at piloten dermed kom til at bombe civile samt sydvietnamesiske soldater fra hans egen hærgruppe. To af Kim Phucs kusiner samt mange andre fra landsbyen blev dræbt.

Den vietnamesiske fotograf Nick Ut, der arbejdede for Associated Press, fik efterfølgende Pulitzerprisen for fotografiet, der også blev 'Årets Pressefoto' i 1972. Nick Ut tog også et andet billede, hvor man kan se Kim Phucs alvorlige forbrændinger på ryggen.

Den ni-årige Kim Phuc bliver her hjulpet af amerikanske og sydvietnamesiske soldater. Man kan se hendes voldsomme forbrændinger på ryggen. Foto: Nick Ut/Ritzau Scanpix
Den ni-årige Kim Phuc bliver her hjulpet af amerikanske og sydvietnamesiske soldater. Man kan se hendes voldsomme forbrændinger på ryggen. Foto: Nick Ut/Ritzau Scanpix

Efter at have taget billedet hjalp fotografen Nick Ut flere børn, heriblandt Kim Phuc, til sygehuset i Saigon. Her vurderede man i begyndelsen, at Kim Phucs forbrændinger var så alvorlige, at hun ikke ville overleve. Men den ni-årige Kim Phuc kæmpede hårdt for sin overlevelse, og efter 14 måneder på hospitalet med 17 operationer, kunne hun igen vende hjem til sin familie.

Fotografen Nick Ut besøgte jævnligt Kim Phuc, indtil han blev evakueret fra Vietnam under Saigons fald tre år efter, at han tog det ikoniske billede, der kom til at ændre hans liv.

Her får Kim Phuc besøg af fotografen Nick Ut halvandet år efter det voldsomme bombeangreb. Foto: Ritzau Scanpix
Her får Kim Phuc besøg af fotografen Nick Ut halvandet år efter det voldsomme bombeangreb. Foto: Ritzau Scanpix

1 af 5 Kim Phuc er her fotograferet i Paris for to dage siden. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 5 Den ni-årige Kim Phuc bliver her hjulpet af amerikanske og sydvietnamesiske soldater. Man kan se hendes voldsomme forbrændinger på ryggen. (Foto: Nick Ut/Ritzau Scanpix)
3 af 5 Her får Kim Phuc besøg af fotografen Nick Ut halvandet år efter det voldsomme bombeangreb. (Foto; Ritzau Scanpix)
4 af 5 Her ses et billede fra bombe-angrebet mod Trang Bang, hvor der blev benyttet napalm-bomber. (Foto: Nick Ut/Ritzau Scanpix)
5 af 5 Den nøgne og forbrændte Kim Phuc i midten af billedet har nu 47 år efter skrevet en bog omkring sit liv. Foto: Ritzau Scanpix
138 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere