Hun er blevet mobbet hele sit liv: Nu stiller hun op til Miss Universe

Evita på 20 år blevet kaldt et monster og en chokolade-småkage på grund af sine mange medfødte modermærker - nu har hun fundet selvtilliden igen

Den kun 20-årige Evita Delmundo fra Malaysia er blevet mobbet gennem hele sit liv og er både blevet kaldt et monster og en chokolade-småkage på grund af sine mange medfødte modermærker. Men hun har gradvist genfundet selvtilliden og stillede for nylig op til audition i skønhedskonkurrencen Miss Universe Malaysia, der løber af stabelen i 2018.

I løbet af den sidste uge har der i Danmark været fokus på de mange unge danske kvinder og mænd, der er utilfredse med deres krop, og hvor især mange unge kvinder får lavet brystforstørrelser, suget fedt, lavet ny næse, indsat botox i kroppen og fillings i læberne for at leve op til tidens idealer.

Men i en verden, hvor vi konstant bliver bedømt ud fra vores udseende og ydre fremtoning, har den 20-årige Evita Delmundo, der er født med modermærker over hele kroppen, for lang tid siden besluttet, at hun er fuldstændig ligeglad med, hvad folk tænker om hendes udseende. Hun er stolt af sig selv og vil nu konkurrere med nogle af de smukkeste kvinder i Malaysia.

It's my dream Thank God

Et opslag delt af Ave Evita Patcey Delmundo (@evita_delmundo) den

For ganske nylig lavede Evita Delmundo et interview med magasinet Elle, hvor hun forklarede om sin hårde opvækst på grund af sine mange modermærker på kroppen:

- Det har helt klart ikke været let for mig. I folkeskolen blev jeg mobbet og kaldt et monster, hvilket var meget svært at holde ud, når man bare er en lille pige. Jeg blev genert og sky og holdt mig væk fra de andre børn, fortæller Evita, der heldigvis senere fik mere selvtillid, fordi drillerierne ophørte. Det skete blandt andet, fordi hun fik støtte fra lærerne på skolen og fra sin egen mor, der også var lærer på skolen.

Accepterer i dag sin krop som den er
Evita afslører også overfor Elle, at hun tidligere i sit liv havde et ønske om at få opereret modermærkerne væk fra sin krop.

- Men da jeg havde søgt råd hos diverse læger, fandt jeg ud af, at det kunne være nogle risikable operationer, så jeg endte med at lære at acceptere den krop, som jeg nu er født med. Og i dag er jeg lykkelig over, at jeg ikke fik foretaget operationer, fortæller Evita, der i dag har 34.000 følgere på sin instagram-profil.

Til Elle afslører Evita også, at hun altid har haft en drøm om at stille op i Miss Universe Malaysia:

- Jeg føler, at det er en god platform, hvor jeg kan udstille, hvor unik jeg egentlig er. Et sted, hvor jeg også kan bevise, at jeg har fået selvtillid i mit liv. Og jeg håber også, at jeg kan inspirere andre unge kvinder. Jeg føler i øvrigt, at min audition gik rigtig godt. Så nu venter jeg bare på et opkald fra organisationen, om jeg er kommet videre i konkurrencen.

Under sin audition mødte Evita i øvrigt Miss Universe Malaysia 2017, Samantha Katie James.

I slutningen af juli måned bliver det afgjort, om Evita går videre til Miss Universe Malaysia i 2018.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere