Hun fik stjålet det vigtigste i sit liv mens hun var ude at svømme

Hvor ond har man lov til at være - 51-årige Kate fik et chok, da hun vendte tilbage fra svømmeturen

Den 51-årige britiske Kate Sunley kan næsten ikke finde på nok skældsord til at udtrykke sine følelser med henblik på, hvordan hun havde det, da hun for ganske nylig vendte tilbage fra en svømmetur i floden Tees ved Preston Park i Durham i det nordlige England. Her fandt hun nemlig ud af, at nogle tyve havde stjålet hendes nærmest uundværlige kunstige ben.

Det skriver flere britiske medier heriblandt BBC , Metro  og The Northern Echo

(artiklen fortsætter under billedet)

Kate Sunley ses her med sit kunstige ben sammen med to af sine venner. (Foto: All Over Press)
Kate Sunley ses her med sit kunstige ben sammen med to af sine venner. (Foto: All Over Press)
 

Kate Sunley var sammen med en gruppe venner på en svømmetur i floden. De havde efterladt deres håndklæder, sko samt andre ejendele ved en bro, hvor Kate også havde stillet sit kunstige ben, som hun i øvrigt kalder for Pogo. Men da gruppen vendte tilbage var deres ejendele stjålet - heriblandt Kates kunstige ben.

Den 51-årige britiske kvinde er øvrigt anerkendt af 'Den Internationale Forening for Is-svømning' som verdens første handicappede kvinde, der har gennemført en 'Ice Mile', hvor man i isfyldt farvand svømmer en engelsk mil, svarende til 1.61 kilometer. Kate har til de britiske medier forklaret, at tyveriet vil have konsekvenser for hendes liv, mens hun i mindst seks uger skal vente på at få lavet et nyt kunstigt ben.

- Jeg har næsten ikke nok skældsord til at udtrykke mine følelser, men nogen har åbenbart syntes, at det var sjovt at stjæle mit kunstige ben, mens jeg var ude at svømme. Det kom som et kæmpe chok for mig. Da jeg så, at mit ben var væk, følte jeg stor panik, siger Kate og tilføjer:

- Mit liv bliver helt anderledes og besværligt de næste mange uger, jeg skal vente på at få et nyt kunstigt ben. Jeg håber egentlig, at det var nogle børn, der pjattede rundt og stjal mit ben. Jeg har det dårligt med at tænke på, at et voksent menneske kan have gjort det ud fra ren og skær ondskab.

Kate Sunley er meget afhængig af sit kunstige ben, men hun tager det af, hver gang hun skal ud og svømme en tur. (Foto: All Over Press)
Kate Sunley er meget afhængig af sit kunstige ben, men hun tager det af, hver gang hun skal ud og svømme en tur. (Foto: All Over Press)
 

Kate Sunley opfordrer tyvene til at levere hendes kunstige ben tilbage. (Foto: All Over Press)
Kate Sunley opfordrer tyvene til at levere hendes kunstige ben tilbage. (Foto: All Over Press)
 

Et nærbillede af det kunstige ben, som Kate fik stjålet. (Foto: All Over Press)
Et nærbillede af det kunstige ben, som Kate fik stjålet. (Foto: All Over Press)
 

1 af 5 Kate Sunley ses her med sit kunstige ben sammen med to af sine venner. (Foto: All Over Press)
2 af 5 Kate Sunley er meget afhængig af sit kunstige ben, men hun tager det af, hver gang hun skal ud og svømme en tur. (Foto: All Over Press)
3 af 5 Kate Sunley opfordrer tyvene til at levere hendes kunstige ben tilbage. (Foto: All Over Press)
4 af 5 Et nærbillede af det kunstige ben, som Kate fik stjålet. (Foto: All Over Press)
5 af 5 
25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere