Hun har 21 børn: Nu deler hun billede af nummer 22

Familien Radford er den største i England, og nu har de altså så mange børn, at der er nok til to fodboldhold

De fik deres første barn, da de bare var 14 og 18 år.

Siden har Sue og Noel Radford haft travlt og over de sidste par år, har de fået 21 børn sammen.

Nu har de så udvidet familien endnu en gang.

Deres 22 barn er en lille pige, som den stolte familie har delt et billede af på deres Instagram-konto.

 

Det er parrets ellevte datter. Den nyfødte har endnu ikke fået sig et navn.

De skriver til billedet, at de er lykkelig og forelskede i deres lille datter.

Billedet har allerede fået 40.000 likes på Instagram, hvor familien deler deres store familieliv.

Sue har tilbragt over 800 uger som gravid i sit liv, efter hun fik sit første barn i en alder af 14 år.

 

Noel havde egentlig fået en vasektomi efter baby nummer ni, men fik det lavet om kort efter.

Parret mødte hinanden, da Sue var syv år gammel. De fik deres første barn, da hun var 14 og blev gift, da hun var 18 år gammel.

Sue og Noel er allerede forældre til Chris på 30, Sophie på 25, Chloe på 23, Jack på 22, Daniel på 20, Luke på 18, Mille på 17, Katie på 16, James på 15, Ellie på 14, Amie på 13, Josh på 12, Max på 11, Tillie på ni, Oscar på 7, Casper på 6, Hallie på 4, Phoebe på 3, Archie på 2 og Bonnie på et år.

Få storfamilier i Danmark
I Danmark er der ingen familie, der har mere end 20 børn. I en opgørelse fra 1. januar 2018 var der ifølge Danmarks Statistik dog to familier med 11 børn og to familier med 12 børn.

Hvis man ser på familier med mere end fem børn, var der i 1986 i Danmark 2672 familier. 14 år efter i år 2000 var tallet steget til 4391. Og 10 år efter i år 2010 lå tallet på 4678.

Herefter begyndte tallet af falde igen. I år 2017 var der således 4172 familier med mere end fem børn. I de følgende to år falder tallet også svagt. I år 2018 var tallet 4143, og i år 2019 var tallet 4034