Hun har 21 børn: Nu er nummer 22 på vej

Sue Radford er gravid i syvende måned og skal føde barn nr. 22 om ni uger

44-årige Sue Radford venter sit 22. barn. (Foto: Facebook/Radford Family)
44-årige Sue Radford venter sit 22. barn. (Foto: Facebook/Radford Family)

Den stolte mor i Storbritanniens største familie har afsløret, at hun om cirka ni uger skal byde sit barn nr. 22 velkommen. Og hun afslører også, at det er en lille pige.

Sue Radford og hendes mand Noel har sammenlagt 21 børn, som de har ses sammen med. (Foto: Facebook/The Radford Family)
Sue Radford og hendes mand Noel har sammenlagt 21 børn, som de har ses sammen med. (Foto: Facebook/The Radford Family)
 

Den 44-årige Sue Radford fra Lancashire i England fortæller også på familiens YouTube-kanal, at fostret af hendes lille datter vokser ganske godt inde i hendes mave.

- Hendes hoved har udviklet sig svarende til 28 uger, og maven og benene har udviklet sig svarende til 30 uger. Hun vejer netop nu 1,5 kilo. Det er godt. Jeg troede nemlig, at hun var mindre. Men hun har stadig ni uger til at vokse endnu mere, siger Sue Radford.

Det skriver flere medier heriblandt Metro og Daily Mail,  og Sue Radford fortæller også løbende på Facebook-siden 'The Radford Family' om familiens liv og den kommende fødsel.

 

Sue og Noel fortalte ellers tilbage i 2018, at de ikke ville have flere børn, da de netop var blevet forældre til barn nr. 21, Bonnie. Deres ældste børn tvivlede dog på deres forældres udsagn og foreslog, at det sidste barn skulle ende på et såkaldt 'lige nummer'.

Sue og Noel er allerede forældre til Chris på 30, Sophie på 25, Chloe på 23, Jack på 22, Daniel på 20, Luke på 18, Mille på 17, Katie på 16, James på 15, Ellie på 14, Amie på 13, Josh på 12, Max på 11, Tillie på ni, Oscar på 7, Casper på 6, Hallie på 4, Phoebe på 3, Archie på 2 og Bonnie på et år. Og så kommer der lige en ekstra pige om ni uger.

Familie driver et stor bageri, hvor flere af de voksne børn også arbejder. Sue og Noel lover nu for alvor, at barn nr. 22 bliver det sidste barn i flokken.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet om familien Radford. Herunder kan du læse, hvordan hverdagen fungerer hos Storbritanniens største familie.

Se også: Englands største familie: Nu er hun gravid med barn nr. 21

Herunder et billede af familien Radford juleaften 2019. Alle børnene er dog ikke med på billedet.

Artiklen fortsætter under billedet

Få storfamilier i Danmark
I Danmark er der ingen familie, der har mere end 20 børn. I en opgørelse fra 1. januar 2018 var der ifølge Danmarks Statistik dog to familier med 11 børn og to familier med 12 børn.

Hvis man ser på familier med mere end fem børn, var der i 1986 i Danmark 2672 familier. 14 år efter i år 2000 var tallet steget til 4391. Og 10 år efter i år 2010 lå tallet på 4678.

Herefter begyndte tallet af falde igen. I år 2017 var der således 4172 familier med mere end fem børn. I de følgende to år falder tallet også svagt. I år 2018 var tallet 4143, og i år 2019 var tallet 4034.

1 af 2 Sue Radford og hendes mand Noel har sammenlagt 21 børn, som de har ses sammen med. (Foto: Facebook/The Radford Family)
2 af 2 44-årige Sue Radford venter sit 22. barn. (Foto: Facebook/Radford Family)
288 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere