Hun kaldte Frank 'røvhul': - Jeg spørger 'what would Jesus do'

Tak for turen: Hver femte taxachauffør bliver i løbet af et år udsat for vold og trusler

Nadeem Rasool fortæller til Ekstra Bladet, at han heldigvis aldrig selv har været udsat for vold, men han kender til andre, der har. Foto: Henning Hjorth
Nadeem Rasool fortæller til Ekstra Bladet, at han heldigvis aldrig selv har været udsat for vold, men han kender til andre, der har. Foto: Henning Hjorth

De kører nat og dag, når du vil fuld og dum hjem fra julefrokosten, eller når du bare er ulykkelig og vil befordres diskret af en privatchauffør til sygehuset.

Du ringer efter en taxa, når cyklen er flad, eller når du er tæt på ikke at nå frem til svigermors begravelse.

Men takken for at redde danskernes røv, når lokummet brænder, er i en del tilfælde - især i nattetimerne - en utaknemmelig røvfuld.

Frank gør som Jesus
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

-  Jeg er netop blevet svinet til helt uden grund af en stresset ung kvinde på Q8. Jeg var både en gammel idiot, en nar, et fjols, et røvhul. Jeg gætter på, at hun har haft en dårlig opvækst, siger vognmand Frank Larsen.

- Heldigvis er jeg i de år, jeg har kørt taxa, aldrig blevet overfaldet fysisk, men masser af gange blevet overfuset verbalt og truet med tæsk. De ved, hvor jeg bor, og de skal komme efter mig og alt det der, siger han.

- Jeg tager det ikke ilde op. Et mildt svar afvender vrede, siger Guds ord. Jeg spørger mig selv 'what would Jesus do', og svaret er, at Jesus ikke svarede igen, og det gør jeg heller ikke, for det gør ondt værre, siger Frank Larsen.

Slået med knytnæve i ansigtet
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

- På en natlig tur for tre måneder siden var en fuld turist ved at brække sig i min taxa, så ude ved Sydhavnen bad jeg ham stige ud af bilen, så han kunne kaste op udenfor i stedet, siger taxachauffør Nabil Iqbal.

- Der stod han og havde det skidt. Han kaldte mig hen, måske fordi jeg skulle hjælpe med noget, men så trak han pludselig sin knytnæve og slog den hårdt direkte ind i mit ansigt. Han ramte min næse, som heldigvis ikke brækkede.

Men det var ekstremt ydmygende - først at brække sig i min taxa og så slå mig ned, siger Nabil Iqbal, som netop skal i retten til februar i forbindelse med den sag.

Vidner udpegede nemlig over for politiet den voldelige taxakunde, som siden blev anholdt.

Nicklas Bendtner i Byretten fredag. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 3. nov. 2018 - kl. 14:53 Rosenborgs fan-formand: Der er dem, der gerne vil af med Bendtner

Kollega blev kaldt perker og fik tæsk
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

- Jeg har 7-9-13 aldrig været udsat for vold, for vi bor i et dejligt fredeligt land. Alligevel sker det desværre, at unge påvirket rusmidler, der er stærkere end alkohol, vil lave ballade. De truer også med vold. Dem har jeg mødt tre gange i mine ti år som chauffør, siger Nadeem Rasool,

- Men andre har desværre fået tæsk.

- Eksempelvis ville nogle stikke af fra en af mine kolleger uden at betale for turen. ' Du er en perker, du skal ikke have penge,' sagde de og gav ham så mange slag, at han røg på skadestuen og ikke kunne se på det ene øje i tre uger, forklarer Nadeem Rasool.

Abde minder om mordet på Johnny Henriksen
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

-  Jeg har været heldig aldrig at blive udsat for vold i mine fire år som chauffør. Måske fordi jeg skaber en god stemning i bilen. Eksempelvis spiller jeg gerne høj musik, når folk er på vej i byen, siger Abde Hajjaji.

- Men desværre er der en del chauffører, som er helt uden skyld i, at de bliver udsat for vold eller det, der er værre, siger han og minder om den 65-årige taxachauffør Johnny Henriksen, som i 2014 blev myrdet under et røveri begået af to i forvejen kriminelle knægte, som havde bestilt en taxa for at begå ugerningen.

Naeem har to børn og vil ikke slås
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Naeem Wejid, 36 år, taxachauffør: - Jeg har kørt taxa i et halvt år og oplevet to episoder med kunder, der opførte sig uacceptabelt. De nægtede at betale, men efter aftale med min chef lader jeg sådanne kunder gå i stedet for at fastholde dem.

- Jeg har nemlig to små børn og skal ikke op at slås med nogen, siger Naeem Wejid.

Omkring hver femte taxachauffør bliver nemlig i løbet af et år udsat for vold, samtidig med at fire ud af fem taxachauffører bliver udsat for trusler om vold.

Det viser en undersøgelse lavet af Trafikstyrelsen i 2016, hvor 769 taxachauffører - hvilket svarer til 12 procent af landets taxachauffører - har svaret på spørgsmål om blandt andet vold og trusler oplevet i løbet af 2014, Selvom undersøgelsen er et par år gammel, vurderer Dansk Taxi Råd, at billedet i dag ikke har ændret sig væsentligt i hverken den ene eller den anden retning.

- At hver femte chauffør oplever vold viser jo, at det her er en meget udsat branche, siger Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, til Ekstra Bladet.

Allerede inden 2016 blev der indført lovpligtig videoovervågning i bilerne, for at chaufførerne skulle føle sig mere trygge.

I den nye taxalovgivning, der trådte i kraft 1. januar i år, blev der indført en længerevarende chauffør-uddannelse, end man havde tidligere.

- Noget af det, vi håber på, er, at chaufførerne bliver bedre rustet til at håndtere de her situationer, så man kan tale en kon-flikt ned, blive bedre til at aflæse kunder og så videre. Nattelivet kan være meget voldsomt for en taxachauffør, siger Trine Wollenberg.

Vold mod en taxachauffør straffes i øvrigt hårdere end mod ' almindelige' personer.

Ifølge straffelovens paragraf 247 kan ' straffen forhøjes med indtil det halve', hvis volden begås ' over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold'.

Ud over taxachauffører hører eksempelvis også privat sundhedspersonale, personale i døgnåbne kiosker, dørmænd og vagter under samme kategorien.

Du kan læse meget mere om Bendtner-sagen her:

Nicklas Bendtner er fåmælt om fredagens dom. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 19:00 Her er Bendtners reaktion på dommen

Rosenborgs sponsorer regner ikke med, at Bendtners dom ændrer på deres involvering. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 18:10 Sponsorer reagerer på ubetinget fængsel: - Bendtner fungerer som en rollemodel

Se også: Rosenborg beholder Bendtner trods voldsdom

Nicklas Bendtner kan sagtens spille på det danske landshold, når han har afsonet sin straf, er meldingen fra DBU. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 2. nov. 2018 - kl. 16:27 Klar besked fra DBU efter Bendtner-dom: - Det er rigtig skidt

156 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere