Hun live-streamede sin søster efter døds-ulykke: Risikerer 13 års fængsel

Obdulia Sánchez nægter sig skyldig i manddrab - kaution på næsten fire millioner kroner fastsat

Foto fra videoen.
Foto fra videoen.
Følg Samfund

Den 18-årige kvinde fra Californien,  Obdulia Sánchez, som filmede og live-streamede sin 14-årige søsters død efter en trafik-ulykke, er nu blevet sendt bag tremmer.

Kvinden nægtede sig under retsmødet onsdag skyldig i manddrab, spiritus-kørsel og flere andre alvorlige sigtelser.

Obdulia Sánchez  blev foreløbig fængslet til på fredag.

18-årig kvindelig chauffør live-streamede døds-ulykke

Der blev fastsat en kaution på godt fire millioner kroner og et nyt retsmøde om selve straffesagen finder sted den 9. august.

Filmede ulykken
Obdulia Sánchez var chauffør og kørte nær Modesto i Californien med sin 14-årige søster og en anden 14-årige pige.

Under kørslen live-streamede hun til Instagram.

Obdulia Sánchez. Politifoto
Obdulia Sánchez. Politifoto
 

På et tidspunkt mistede den angiveligt berusede kvinde herredømmet i et sving. Hun skred ud og bilen drønede gennem et hegn og væltede rundt på en mark.

Hele ulykken blev sendt 'live.'

Den 14-årige søster,  Jacqueline Sánchez Estrada, blev dræbt på stedet.

Talte til sin døde søster
Det har efterfølgende rystet mange amerikanere, at den 18-årige kvinde fortsatte med at live-streame efter ulykken. Således kunne seerne følge, hvordan den 18-årige kvinde på ulykkesstedet taler til sin afdøde søster:

- Jeg har fucking dræbt min søster. OK, jeg ved, at jeg ryger i fængsel resten af mit liv. Det her er det,  jeg mindst ønskede skulle ske. OK? Jeg er fucking ligeglad...Sov sødt, min kære. Hvis du ikke overlever, jeg er så fucking ked af det.

Den 14-årige søster,  Jacqueline Sánchez Estrada, blev dræbt på stedet. Foto: GoFundMe
Den 14-årige søster,  Jacqueline Sánchez Estrada, blev dræbt på stedet. Foto: GoFundMe
 

Lang fængselsstraf
Hvis  Obdulia Sánchez bliver kendt skyldig i de alvorlige anklager, så risikerer hun op til tretten år og otte måneders fængsel.

Den unge kvindes advokat, Ramnik Samrao, sagde ifølge NBC News, at der ingen tvivl er om, at hans klient har dræbt sin søster.

- Naturligvis kan alle med lethed sige, at hun er ansvarlig for søsterens død. Det mener min klient også selv, at hun er. Hun har selv adskillige gange sagt 'jeg dræbte min søster.'

Så der er ingen tvivl om den ting. Men hvorvidt der også er begået en forbrydelse er jo noget helt andet, sagde forsvarsadvokaten efter retsmødet til de ventende journalister.

Samrao opfordrede folk til selv at forestille sig, hvad de ville have gjort i Obdulia Sánchezs situation.

Debat om sociale medier
- Jeg synes, at det er meget uheldigt, at så mange mennesker omgående dømmer hende på nogle få minutter i hendes liv - uden ellers at vide noget som helst om hende. Ingen aner, hvordan se selv ville reagere, hvis deres søster døde i deres arme, lød det fra forsvarsadvokaten.

Den opsigtsvækkende live-streaming har fået debatten om de sociale mediers magt over unge mennesker til endnu engang at blusse op i Californien.

 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.