Hun satte håret op sådan her i årevis: Nu advarer hun andre

Efter i årevis at have sat håret op for stramt, begyndte hendes hårgrænse med hastige skridt at rykke bagud

Den unge model oplevede, at hun allerede som 13-årig begyndte at miste håret FOTO: Diva Hollands/Dr. Edward Ball
Den unge model oplevede, at hun allerede som 13-årig begyndte at miste håret FOTO: Diva Hollands/Dr. Edward Ball
Følg Samfund

Den nu tidligere ballerina og nuværende model, Diva Hollands, taler ud omkring at have sat håret for stramt op og om at have en vigende hårgrænse allerede som 13-årig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sød så hun ud med det opsatte hår, men det skulle få store konsekvenser for hende FOTO: Diva Hollands/Dr. Edward Ball
Sød så hun ud med det opsatte hår, men det skulle få store konsekvenser for hende FOTO: Diva Hollands/Dr. Edward Ball


Engelske Diva begyndte som 3-årig til ballet og endte med at danse på en af det mest prestigefyldte balletskoler, Royal Ballet School, i London. Et sted, hvor de har ekstremt høje krav til, hvordan man ser ud. Krav der inkluderede konstant at have sit hår sat op i en stram knold, hvilket fik den unge pige til at miste håret.

(Artiklen fortsætter under billedet)
Der er ikke mange, der er glade for en hårgrænse som Divas FOTO: Dr. Edward Ball
Der er ikke mange, der er glade for en hårgrænse som Divas FOTO: Dr. Edward Ball


- I folkeskolen blev jeg mobbet på grund af mit hår. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at dække det. Det kom til at fylde enormt meget i mit liv, siger Diva til Hello Giiggles.

Selv efter hun mødte sin mand, David, lod Diva ham ikke se hende med håret tilbage, før der var gået seks måneder. Da parret havde fået to børn, og hårtabet var blevet endnu værre, besluttede hun sig for at få professionel hjælp hos Maitland Clinic i London.

(Artiklen fortsætter under billedet)
De mange år med stramt opsat hår har sat sine spor på den unge model FOTO: Dr. Edward Ball
De mange år med stramt opsat hår har sat sine spor på den unge model FOTO: Dr. Edward Ball


I oktober måned fik hun så en hårtransplantation. Det foregår ved, at der bliver taget hudstrimler med hår på fra bagsiden af hovedet, det bliver så sat på, der hvor man mangler hår. Ifølge Diva skulle det være relativt smertefrit, og hun var vågen igennem hele operationen.

- Efter få måneder kunne jeg se, at jeg var begyndt at få min gamle hårgrænse tilbage. Jeg kunne ikke være gladere, fortæller den unge kvinde.

Diva deler nu sin historie, så andre kvinder ved, at de ikke er alene, og at der er håb, hvis de mister håret.

- Jeg føler, at der er et tabu omkring kvinder og hårtab. Jeg skammede mig virkelig meget, og det er derfor, jeg deler min historie - der er ikke noget at skamme sig over, forklarer Diva.

(Artiklen fortsætter under billedet)
Efter en vellykket operation er den flotte kvinde glad igen FOTO: Dr. Edward Ball
Efter en vellykket operation er den flotte kvinde glad igen FOTO: Dr. Edward Ball


Men ingen grund til panik, hvis du godt kan lide fletninger og rottehaler. Diva led af 'Traction alopecia', der betyder 'hårtab på grund af træk'. Det kommer ved, at der igennem lang tid har været træk i håret. Det kan give betændelse, danne ar og i nogen tilfælde give permanent hårtab.
Så husk at lade håret hænge frit engang imellem, så skal håret nok blive siddende.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?