Hun var ved at dø af anoreksi: Så frisk og frodig ser hun ud i dag

Da Hannah var mest syg af anoreksi sad hun i rullestol og vejede kun 25 kilo - se den utrolige forvandling

Netop nu fejrer den 23-britiske kvinde Hannah Lucas fra Merseyside, at der er gået et år, siden hun startede på at blive et normalt fungerende menneske med en normal appetit.

Hannah har nemlig siden hun var femten år gammel lidt af anoreksi, og da sygdommen var på sit værste sad hun i rullestol og vejede kun 25 kilo. Hannah var ude af stand til at gå, og hun kunne ikke vaske sig selv. Hun var faktisk dengang meget tæt på at dø.

Men den forvandling Hannah har gennemgået er helt utrolig. Hun har nu i løbet af kun et år fået kød på kroppen og fremstår i dag som en frisk og frodig kvinde. Hannah er ikke så meget for at tale om vægt. Men i dag bruger hun størrelse 40-42 i tøj.

Den 23-årige Hannah ligner nu en ganske almindelig frisk og frodig kvinde og bruger størrelse 40-42 i tøj. For et par år siden vejede hun kun 25 kilo.(Foto: Caters)
Den 23-årige Hannah ligner nu en ganske almindelig frisk og frodig kvinde og bruger størrelse 40-42 i tøj. For et par år siden vejede hun kun 25 kilo.(Foto: Caters)
 

Hannah Lucas fortæller selv, at hun blandt andet udviklede sin anoreksi, fordi hun i skolen var ret stor og blev drillet for sin vægt.

- Jeg begyndte derfor at følge en diæt, og så en ny diæt, og en ny diæt, og før jeg selv opdagede det,  led jeg pludselig af spiseforstyrrelse.

Det skriver flere medier heriblandt Daily mail og Metro.

 Se interviewet med hende her (Video: Caters)

Hannah fortæller, at hendes tanker pludselig beordrede hende til ikke at spise det mad, som hun plejede at spise.

- Mit kalorie-indtag gik hurtigt fra 1500 til kun 200 om dagen. Og jeg kunne kun spise helt særlige ting. Jeg spiste f.eks. bitte små stykker æbler. Og da min sygdom var værst spiste jeg kun 100 kalorier om dagen ved at indtage lidt yogurt, fortæller Hannah, der selv siger, at hun under sit sygdomsforløb lignede en kvinde på 60 år. Hannah har i øvrigt under sit sygdomsforløb været indlagt hele fire gange på grund af sin spiseforstyrrelse.

Spiser i dag 3 gange om dagen
Da Hannah for for et år siden startede på for alvor at komme ud af sin spiseforstyrrelse, skete det gradvist, og med masser af hjælp fra psykologer og den nærmeste familie samt en lille hund, som hendes søster købte til hende.

- Jeg er i dag håbefuld omkring fremtiden, og jeg ønsker at skabe opmærksomhed omkring, hvor alvorlig en sygdom anoreksi er. Jeg tror selv, at folk ryger ud i spiseforstyrrelser, fordi der er andre ting i deres liv, der slet ikke fungerer.

- I dag har jeg det sådan, at selv om jeg har haft en dårlig dag, så ved jeg, at det er ekstremt vigtigt, at jeg får noget at spise. I dag spiser jeg hver dag tre sunde måltider.

Herunder kan du se et opslag som Hannah har lagt ud på sin facebook med en artikel fra Daily Mail, der beskriver hendes utrolige forvandling. På opslaget har Hannah kort og kontant skrevet: Min anoreksi-historie. Stolt.

1 af 2 Den 23-årige Hannah ligner nu en ganske almindelig frisk og frodig kvinde og bruger størrelse 40-42 i tøj. For et par år siden vejede hun kun 25 kilo.(Foto: Caters)
2 af 2 
37 kommentarer
Vis kommentarer