Hunde er lige så skadelige for miljøet som biler: Sådan gør du Fido til vegetar

Hunde- og kattemad har enorme konsekvenser for miljøet, fastslår en ny rapport

Hunde som vegetarer kan have en meget positiv indvirkning for miljøet. Foto: colourbox
Hunde som vegetarer kan have en meget positiv indvirkning for miljøet. Foto: colourbox

Menneskets bedste ven skal i fremtiden være vegetarer, hvis du vil skåne miljøet for drivhusgasser. Det peger en ny amerikansk forskning fra University of California.

Alene i USA udleder hunde og katte lige så meget CO2 på et år, som over 13 millioner biler udleder på samme tid - og det skyldes primært, at de spiser kød.

Tidligere har menneskers kostvaner og kødindtag været i fokus i samme miljø-henseende, og her er det gentagende gange blevet anbefalet, at vi skal spise mere vegetarisk. Men det samme gælder faktisk for dyrene, står der i rapporten.

I USA har omkring 60 procent husstandene kæledyr, og derfor mener forskerne, det er relevant også at inddrage deres kostvaner, når der bliver talt om klima og miljø.

Spar en masse CO2 med grøntsager
Og det kan faktisk reducere en hel del af CO2-udslippet, hvis vi ændre på dem og giver dem andre proteiner end dem fra kød.

DR har lavet et overblik over, hvor meget CO2 foder med kød udleder.

Til en hund på 2 kilo for eksempel vil foder med kød udlede 326 kilo CO2 om året - lige så meget som 1000 kilometers kørsel.

De har også set på forholdene til større hunde.

Linse og vegetar-hunde
En af de danskere, som har overvejet at gøre sine hunde til vegetarer, er Linse Kessler.

Hun er selv vegetar, og siden hun blev det, har hun overvejet at give den samme livsstil til sine dyr.

Og det er faktisk slet ikke umuligt, fortæller Charlotte Bjørnvad, professor i intern medicin for hunde og katte ved Københavns Universitet, i P1's program Klimatestamentet.

Godt nok er katte afhængige af at få animalsk protein, hvis de kun skal leve af grøntsager - men hundene derimod kan sagtens leve af grøntsager.

- Hunde kan godt leve vegetarisk. Hvis man kombinerer nogle af de her vegetabilske produkter med højt indhold af protein, som bønner for eksempel, med æg, så kan man godt sammensætte en vegetarisk diæt til dyr, siger hun.

131 kommentarer
Vis kommentarer