Hundelufter dræbte kat ved at kyle den hårdt ind i en busk

En hundelufter er meldt til politiet, efter han smed en kat hårdt ind i en busk, så den døde

En sort kat som denne døde af sine skader, efter en hundeejer smed den ind i en busk. Modelfoto: Colourbox
En sort kat som denne døde af sine skader, efter en hundeejer smed den ind i en busk. Modelfoto: Colourbox

En otte år gammel sort kat døde den 9. januar efter en hundelufter kylede den ind i et buskads med voldsom kraft, skriver Metro UK.

Den sorte kat, Onyx, var ude og gå i sit nabolag i Southampton, da hun mødte hundelufteren og hans muskelhund.

Her sprang den store hund på katten og gik til angreb.

Et vidne så det hele ske, og kunne oplyse politiet om, at hundelufteren også blandede sig i angrebet på katten.

Hundelufteren samlede den lille engelske kat op i benene og smed den over et hegn med alt sin kraft. Onyx landede her i en busk lige ved siden af en dam.

Kattens ejer, Kerry Kingston, opdagede den forfærdelige ulykke fra en nabo, som så det hele ske. Hun var overbevist om, at gerningsmanden forsøgte at smide katten i vandet.

Da Kerry løb ud til sin kat og fandt Onyx, var den ude af stand til at gå og var stærkt medtaget.

Hun kunne desværre ikke leve videre, så allerede få timer efter ejeren fandt hende, måtte hun aflive hende.

Politiet og RSPCA (red: dyrenes beskyttelse i England) efterforsker nu skaderne, og en dyrlæge har oplyst, at skaderne stemmer overens med naboens forkalring.

- Jeg var så sur, irriteret og ked af det. Hvis Onyx var død af alderdom eller fra at blive kørt over, ville det måske være nemmere at acceptere, siger Kerry Kingston.

- Hun må have været så bange. Hun var en dejlig lille kat, og lavede aldrig problemer.

Politiet i Hampshire har bekræftet overfor Metro, at de har fået anmeldelsen, og at de efterforsker sagen. 

 

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere