Hunden Kobe blev groft forsømt af ejer: Nu smiler han hver dag

For to uger siden var Kobe ikke en glad hund. Nu smelter han hjerter verden over med sit menneskelignende smil

Kobe er tydeligvis tilfreds med sit nye luksusliv. (Foto: Facebook/Baltimore Bully Crew)
Kobe er tydeligvis tilfreds med sit nye luksusliv. (Foto: Facebook/Baltimore Bully Crew)

Det er ikke mere end et par uger siden, at hunden Kobe blev indleveret på et dyreinternat i den amerikanske stat Maryland i en slem forfatning.

Den stakkels hund var blevet misrøgtet i adskillige år af sin tidligere ejer, og det var ikke nogen glad hund, der mødte de ansatte på internatet.

Sådan så Kobe ud efter et par uger i bedring på internatet i Maryland. (Foto: Facebook/Baltimore Bully Crew)
Sådan så Kobe ud efter et par uger i bedring på internatet i Maryland. (Foto: Facebook/Baltimore Bully Crew)
 

Men i løbet af meget kort tid er der blevet vendt grundigt op og ned på Kobes liv. Parret Sean og Jade fandt den ilde tilredte hund gennem Baltimore Bully Crew og besluttede sig for at tage ham i pleje. Siden har det været en gaveregn af legetøj, klap og kærlighed til Kobe, og det ser bestemt ud til, at han befinder sig godt i sit nye liv.

Et billede af Kobe sammen med sin nye plejemor Jade, har nemlig taget nettet med storm. Her ser det umiskendeligt ud som om, den taknemmelige hund ligefrem smiler over sine mildest talt forbedrede levestandarder.

Kobe smiler næsten konstant nu, hvor han er kommet i pleje hos Sean og Jade. (Foto: Facebook/Baltimore Bully Crew)
Kobe smiler næsten konstant nu, hvor han er kommet i pleje hos Sean og Jade. (Foto: Facebook/Baltimore Bully Crew)
 

- Han laver det ansigt hver gang, han sætter sig ned sammen med os, siger plejefar Sean til Barkpost.

- Efter at han er blevet vant til at få masser af kærlighed og mad, virker det som om, han smiler oftere.

Nu håber kennelen og plejefamilien, at Kobe snart vil finde et permanent hjem, hvor han kan smile videre resten af sine dage.

Den tobenede puddelhund Bobbs var så filtret, at dyrlægen måtte amputere to af hans ben. Han havde tilhørt en gruppe hjemløse, som havde mishandlet det lille kræ. Se her, hvordan Bobbs har det i dag.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere