Hunden Sadie hyldes som helt: Reddede familie fra gasudslip

Naboerne alarmerede i første omgang politiet, fordi de mente, hunden var 'irriterende'

Det lykkedes på en eller anden måde Sadie at gnave og grave sig ud af familiens hjem og gø efter hjælp. Foto: Politifoto
Det lykkedes på en eller anden måde Sadie at gnave og grave sig ud af familiens hjem og gø efter hjælp. Foto: Politifoto

Det kan være svært for en hund at alarmere menneskerne omkring den, når noget er galt.

Hvalpen Sadie blev i første omgang betragtet som en 'uopdragen' hund, da hun slap ud af sit hjem i byen Tuckahoe i delstaten New York og begyndte at gø helt vildt. Nu bliver hun hyldet som en helt, efter at politi og brandvæsen opdagede et gasudslip fra kælderen i familiens hjem.

Det skriver det lokale politi i Tuckahoe Police Department på Facebook.

Af Facebook-opslaget fremgår det, at alarmcentralen modtog et opkald om en løssluppen hund af racen pitbull torsdag omkring klokken 15.45. Det lykkedes politibetjentene at returnere hunden til sit hjem. Her kunne de dog se, at hegnet var gået i stykker, og at hjemmets skydedør stod åben.

'I første omgang lod det til, at Sadie havde opført sig dårligt', skriver politiet i Facebook-opslaget.

Men som betjentene gik rundt om huset, noterede de sig en lugt af gas fra et åben kældervindue. De alarmerede derefter brandvæsenet og energiselskabet Con Edison som fastslog, at der var et gasudslip i kælderen.

Sadies ejer mener, at den loyale hund reddede hende og familiens fireårige datters liv, fortæller hun til ABC's lokale tv-station WABC.

Får ros af politiet
Samtidig roser politiet Sadie for formentlig at have lugtet gassen, fornemmet faren og løbet uden for for at få opmærksomhed på hendes hjem.

'Sadie - Godt arbejde at opsnuse faren og skaffe hjælp! Hvis vi nogensinde får brug for en K9 (politihund), står du øverst på vores liste', skriver politiet i Facebook-opslaget.

Betjentene gav i første omgang Sadies ejer en bøde, fordi hunden rendte rundt uden snor på. Men da det gik op for betjentene, hvorfor Sadie rendte rundt uden snor, rev de bøden itu.

Se også: Hundepanik rammer Danmark: - Hvor er min Fido henne?

112 - 2. feb. 2019 - kl. 21:46 Par tiltalt for dyremishandling: 25 sultne hunde lå i egen afføring og tis

Samfund - 2. feb. 2019 - kl. 09:46 Ulv skudt af svensk politi: Gik til angreb i baghave

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere