Hunden Thor er gået viralt: Lad mig sove i regnen

Det kan være svært at være dyrlæge - især når dyrene selv vil bestemme.  Se den sjove video her

Hos Dyreværnet får de nye dyr ind hver dag, og de dygtige dyrlæger sørger for, at dyrene er i tip-top stand, så de hurtigt kan komme ud i nye hjem.

Men nogle gange er det svære end andre. Især når dyrene som hunden Thor, gerne selv vil bestemme, hvad der skal ske.

En video af hunden Thor og en dyrlæge er gået viralt på facebook, og i videoen kan man se, at Thor hellere vil hygge i regnen end indenfor i stalden.

- Jeg havde været nede og hente Thor på vores dyreklinik, hvor jeg skulle tage billeder af hans hofter. Jeg ville tjekke om de var fine, inden han skulle ud til et nyt hjem, for han er jo en stor hund, siger dyrlæge hos Dyreværnet, Mie Uhre til Ekstra Bladet.

Se det sjove klip over artiklen

Da parret var på vej tilbage til stalden, hvor Thor bor, indtil han får en ny familie, besluttede Thor sig for, at han hellere ville tage sig en lur på vejen.

Og så var gode råd dyre.

- Jeg forsøgte med overtalelse og en masse søde ord, men han ville hellere hygge med mig end tilbage i buret igen, og så valgte jeg at løfte alle hans 50 fantastiske kilo ind i stalden, siger Mie Uhre til Ekstra Bladet.

Hendes kolleger mente at episoden var sjov, og det var der åbenbart også andre der gjorde. Efter kollegerne delte den på facebook, har over 250.000 mennesker set klippet med den dovne hund.

Og nu håber Mie Uhre, at opmærksomheden kan øge interessen for dyrerne.

- Det viser jo Thor fra sin bedste side. Han har masser af personlighed, og det har dyr jo generelt. Det er rart at vise, at et dyr kan give en en masse gode timer og en masse grin, siger dyrlægen til Ekstra Bladet.

Synes du, at hunden Thor er smadder sød, så kan han købes hos Dyreværnet her

Se det sjove klip over artiklen

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere