Hundredvis af syge krigs-veteraner venter: Kun tre har fået erstatning

PTSD-ramte soldater venter i årevis på mulig erstatning, mens Forsvaret skyder bolden videre til FN, som 'har haft vanskeligt ved at håndtere sagerne', lyder det

Carsten Lykke Hansen - på billedet - var udsendt ad to omgange på FN-missioner i Eks-Jugoslavien og på Balkan. Han lider i dag af svær PTSD, og han afventer nu - på fjerde år - svar på, om han kan få sin erstatning fra FN. Privatfoto.
Carsten Lykke Hansen - på billedet - var udsendt ad to omgange på FN-missioner i Eks-Jugoslavien og på Balkan. Han lider i dag af svær PTSD, og han afventer nu - på fjerde år - svar på, om han kan få sin erstatning fra FN. Privatfoto.

Det danske Forsvar har sendt 368 danske soldater-veteraners sager til FN med henblik på udbetaling af erstatning, som veteranerne har ret til.

Som Ekstra Bladet skrev i december, har det siden 2016 været muligt for krigs-veteraner at søge om erstatning i FN-systemet, hvis de er blevet syge under eller efter (særligt i forhold til PTSD, red.) udsendelse med en FN-mission.

Men på de snart fire år, er det kun fem sager, der er blevet behandlet og afgjort, lyder det fra Forsvarets Personalestyrelse (FPS). Af de fem sager, er tre endt med tilkendelser af erstatning, mens to tidligere FN-udsendte har fået afslag.

- Forsvarsministeriet har løbende dialog med FN angående erstatningen og behandlingen af oversendte sager, forklarer Forsvarsministeriets Personalestyrelses presse- og kommunikationschef i en mail til Ekstra Bladet.

Se også: Soldater-veteraner 'glemt': Venter i årevis på erstatning

Fakta om FN-erstatningerne:

- Veteraner, som er kommet til skade under en FN-mission, kan søge erstatning.

- Ansøgningsfristen er fire måneder efter skadens opståen. FN kan dispensere for dette - særligt ved psykiske skader.

- Det er FN, der afgør sagerne om erstatning.

- FN-erstatningen fastsættes på baggrund af méngrad.

- En méngrad på 100 procent udgør 70.000 dollars.

- Siden 2015 har Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) ydet støtte til udarbejdelsen af veteraners ansøgninger.

Kilde: Forsvarets Personalestyrelse.

Hører intet
Ekstra Bladet har været i kontakt med 15 tidligere udsendte soldater, som alle har fået konstateret PTSD som følge af deres deltagelse i krig - langt de fleste i krigene i Eks-jugoslavien og på Balkan i 1990'erne.

Fælles for de 15 veteraner, er - ud over, at de er traumatiseret - at de har ventet på svar på deres erstatnings-ansøgning i årevis og føler sig glemt af Forsvaret og FN.

- Jeg var udsendt i Sarajevo i 1995, og senere en tur i Albanien og Kosovo. Jeg har ventet på svar på FN-erstatning siden 2016, men kan aldrig få et svar, når jeg ringer, forklarer eks-soldaten Henrik.

- Jeg venter også på afgørelse om FN-erstatning, og jeg har fået oplyst, at de har 'tid' til at kigge på min sag i november 2020, lyder det fra Allan, der ligeledes er tidligere udsendt med svær PTSD.

En af de veteraner, der i december 2019 fortalte sin historie til Ekstra Bladet, er Carsten Lykke.

'Lykke' (hans soldater-navn, red.) lider af svær PTSD, er erklæret uarbejdsdygtig, har en méngrad på 25 procent og et erhvervsevnetab på 95 procent.

Det værste ved at gå og vente på svar fra Forsvaret og FN er uvisheden. - Den spiller helt utroligt dårligt sammen med PTSD, siger Carsten Lykke Hansen. Foto: Jan Sommer.
Det værste ved at gå og vente på svar fra Forsvaret og FN er uvisheden. - Den spiller helt utroligt dårligt sammen med PTSD, siger Carsten Lykke Hansen. Foto: Jan Sommer.

'Lykke' har nu ventet i fire år på at høre nyt vedrørende sin erstatningssag i FN.

- Jeg føler ikke, at der sker en skid. Min sag ligger bare og venter. De siger i FPS (Forsvarets Personalestyrelse, red.), at de afventer svar fra FN, men i min optik virker det ikke som om, at de nogensinde rykker noget. Det er ikke ligefrem godt for min PTSD.

Handler ikke om penge
- Det her handler ikke om pengene. For de kommer ikke til at gøre mig rig. Det handler om, at jeg er berettiget til erstatning, og jeg mener, at jeg har fortjent dem. Det er det sidste punktum, som jeg meget gerne vil have sat.

- FN skal anerkende de ting, som jeg - eller vi - slæber rundt på, efter at have været udsendt for dem, siger Carsten Lykke.

Carsten Lykke Hansen har fået svær PTSD efter at have været udsendt som soldat på FN-missioner. Han har ret til erstatning for sine mén, men har indtil videre ventet i næste fire år. Foto: Jan Sommer. Tæt på Carsten venter på erstatning: Lammet af PTSD fra krigen

Forsvaret:Ventetid FN's skyld
I Forsvarets Personalestyrelse, som varetager den danske del af behandlingen af erstatningssagerne, er det i FN-systemet, at den store ventetid opstår:

- Spørgsmålet om erstatning har været vanskeligt at håndtere for FN-systemet, særligt i forhold til at håndtere udbetaling af erstatning fra missioner, som finansieringsmæssigt er afsluttede. Det betyder, at både proces og sagsbehandling er under afklaring i FN, hvilket er årsagen til den lange sagsbehandlingstid, , skrives der i en mail fra FPS

- Med så få afsluttede sager giver det ikke mening at sige noget om sagsbehandlingstiden, da hovedparten af sagerne ikke er afgjort, svarer presse- og kommunikationschefen i FPS på Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingstiderne på flere år er tilfredsstillende.

Se også: Soldaterformand fratræder

Danske FN-missioner lige nu:

Mali:

Danmarks bidrag til MINUSMA består pt. af en stabsofficerer. Formålet med missionen er at stabilisere situationen i de beboede områder, implementere transitionskøreplanen, støtte valgprocesserne samt at sikre beskyttelsen af civile.

Mellemøsten:

Danmark har løbende været engageret i missionen fra start (resolution fra 1948). I dag har Danmark 11 medarbejdere, som er med til at overvåge fredsaftaler mellem Israel og dets nabolande – primært Libanon og Syrien.

Sydsudan:

Danmark har løbende været engageret i missionen fra start (resolution fra 2011). I dag har Danmark 13 medarbejdere placeret i Juba, hvor de støtter arbejdet med at beskytte civilbefolkningen.

Nord- og Sydkorea:

Formålet med UNCMAC er at overvåge våbenhvileaftalen mellem Nordkorea og Sydkorea. Siden 2009 har der været danskere på missionen, hvor to danske officerer varetager opgaver på henholdsvis missionshovedkvarteret i Seoul og omkring den demilitariserede zone mellem Nordkorea og Sydkorea. UNCMAC er ikke en decideret FN fredsbevarende mission, da den er en amerikanskledet mission med mandat fra FN.

Kilde: Udenrigsministeriets liste over igangværende FN-missioner med dansk militær deltagelse pr. februar 2018.

245 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere