Hurtigere og bedre internet i togene er på vej

Mobil- og internetdækning i togene forbedres. Tog skal kunne bruges som arbejdsplads, siger transportminister

Følg Samfund

Togpassagerer kan se frem til hurtigere internet og sikrere mobilforbindelser.

Banedanmark, DSB og Arriva har besluttet, at internet- og mobilforbindelserne i togene skal forbedres i løbet af de kommende to-tre år.

I en analyse, som Banedanmark har lavet sammen med DSB, Erhvervsstyrelsen og internationale rådgivere, er det blevet fastslået, at dækningen i togene ikke er tilstrækkelig, og det bliver der nu rådet bod på.

- Det er et stort skridt frem, at ikke blot forligskredsen, men også teleselskaberne, DSB og Arriva bakker op om, at vi skal have et velfungerende internet i togene, og at de har sat en frist, vi kan holde dem op på, lyder det fra transportminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

For at nå i mål vil Banedanmark opgradere sin maste-infrastruktur for at forstærke mobilnettet, mens togene vil blive udstyret med såkaldte "repeatere", der styrker internetforbindelserne.

Da tiltaget er af en større karakter, ventes det, at de nye forbedringer falder på plads i løbet af de næste to-tre år.

- Godt internet er nemlig en forudsætning for, at toget kan bruges som arbejdsplads, og at det for alvor er konkurrencedygtigt i forhold til transport med fly og biler.

- Men jeg er - ligesom alle andre togpassagerer - utålmodig. Vi skal have det til at fungere så hurtigt, det overhovedet er muligt, siger Magnus Heunicke.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter