En ny Guiness rekord er sat i jordomrejse i rutefly, efter Gunnar Garfors fra Norge og to hollandske venner har krydset kloden på blot 56 timer.
Det skete fredag aften klokken 22:26, efter Gunnar landede i Sydney med sit sidste fly siden kampstart den 31. januar.
- Jeg er helt vildt glad. Nu fejrer vi det med østers og champagne, fortæller den norske globetrotter til Ekstra Bladet kort efter sejren var i hus.
Gunnar rejste fra Sydney onsdag eftermiddag klokken 13:28. Hvorfra han fløj til Santiago i Chile. Her skiftede han fly for at komme til Panama. Hvorfra han rejste til Madrid for at komme videre til Algeriet. Herfra tog han tilbage til Sydney, hvor han landede fredag aften.
- Alle fly skulle være rutefly og have planlagte afgange, for at det ville tælle i Guiness rekordbog, fortæller den 42-årige forfatter og radio-rådgiver til Ekstra Bladet.
Han havde valgt ruten fra Australien, fordi det var det hurtigste sted at komme jorden rundt fra.
Artiklen fortsætter under billedet:

På et hængende hår
Turen startede med stor nervøsitet, da Gunnar og vennerne tidligere har mislykket i et lignende forsøg i juni 2017. hvor de missede deres ene fly undervejs.
Det samme var de tæt på denne gang, da venners første fly var 38 minutter forsinket.
- Vi havde oprindeligt kun 55 minutter til at nå det næste fly, så vi skulle løbe hurtig, da vi landede i Santiago, fortæller Gunnar.
Heldigvis nåede de det, og til sidst endte det faktisk med, at de kom i mål før de havde forventet det.
- Vi troede, at turen ville tage 58 timer, men vores sidste fly var hurtigere end planlagt, så derfor klarede vi det hele på 56 timer og 56 minutter, siger Gunnar.
Han landede derfor fredag aften klokken 22:26 lokal tid.
Artiklen fortsætter under billedet:

Idiotisk idé
Første gang Gunnar forsøgte at slå rekorden blev alle flyvningerne betalt af en sponsor. Det samme var ikke tilfældet denne gang.
- Derfor har jeg selv måtte betale omkring 30.000 kroner for at gennemføre turen. Men det har været det hele værd, siger Gunnar.
- Jeg ved, det var en fjollet og idiotisk idé, men jeg var så irriteret over ikke at gennemføre sidst, at jeg bare måtte prøve igen.
Står allerede i bøgerne
Det er ikke første gang, Gunnar har sat en Guiness rekord. Allerede i 2012 blev han skrevet ind i bøgerne med sin britiske ven Adrian Butterworh, da de som verdens første besøgte fem verdensdele på under et døgn.
Udover at rejse verden rundt arbejder Gunnar Garfors som radio-rådgiver på NRK og med at skrive rejseartikler.
Lige nu har han seks måneder fri for at skrive en bog om de mindst besøgte lande i verden, som han også har beskrevet i en artikel på sin hjemmeside.

Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.