Huse og biler smadret af kæmpehagl i Australien

Hagl på størrelse med golfbolde har ødelagt huse og biler på den australske østkyst

intet er så skidt, det ikke er godt for noget. Video: AP/Reuters/Ritzau Scanpix

Vejret på den australske østkyst er mildest talt ude af balance.

I sidste uge skrev medier i hele verden om de store problemer med naturbrande, der tvang hundredvis af mennesker til at evakuere.

Mens landet stadig døjer med de voldsomme brande, er hagl på størrelse med golfbolde søndag eftermiddag væltet ned i dele af Queensland, der ellers er kendt som landets solskinsstat.

Det skriver flere australske medier, blandt andet ABC News i Brisbane.

Haglene er opstået efter kraftige tordenbyger i området og har ramt med så voldsom kraft, at de har gennemhullet flere huse og biler.

Omkring 20.000 husstande har ligeledes været uden strøm som følge af den voldsomme storm.

Udenrigsministeriet i Danmark opfordrer danskere, som opholder sig i delstaterne Queensland, New South Wales, South Australia og Western Australia til at være ekstra opmærksomme og følge de lokale myndigheders anvisninger, mens naturbrandene fortsat hærger.

Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere