Husejere finder maleri til 900 millioner kroner på loftet

Ejerne af et hus i Frankrig skulle bare lige ordne en vandskade på loftet, men i stedet stødte de på et 400 år gammelt maleri. Ifølge eksperter er maleriet hele 900 millioner kroner værd. Se mere i indslaget herunder

(Foto: AP/Ritzau)
(Foto: AP/Ritzau)

Man hører historierne og håber, det en dag, sker for en selv. Nu er det sket for et par heldige husejere i det sydlige Frankrig.

En ren og skær tilfældighed bragte et kostbart værk frem i lyset. Ejerne af et hus i Toulouse opdagede først maleriet, da de gik op på loftet for at fikse en vandskade.

- For at nå til enden af taget var de nødt til at slå en dør ind. Og bag den dør lå maleriet. Uset, ukendt og uberørt i 150 år, fortæller Eric Turquin, fransk kunsthistoriker.

Det 400 år gammelt maleri er sandsynligvis malet af den italienske mester Michelangelo Merisi da Caravaggio, og ifølge Erik Turquin, der modtog maleriet for to år siden, er maleriet i usædvanlig god stand og har en formodet værdi på 120 millioner euro. Det svarer til 900 millioner kroner.

Eric Turquin har bevidst holdt maleriet væk fra offentlighedens søgelys i to år, mens han rengjorde det og fik værket undersøgt på laboratorier og af kunstkendere.

Maleriet har titlen 'Judith Beheading Holofernes' ('Judith halshugger Holofernes', red) og forestiller den bibelske heltinde Judith, der halshugger en assyrisk general. Man tror, at værket er malet i Rom omkring 1604-05. 

Der er dog uenighed blandt kunstkendere, om hvorvidt det rent faktisk er et maleri af Caravaggio. Ifølge Eric Turquin vil der aldrig være konsensus omkring, hvem der er maleren bag. Den franske kunsthistoriker er dog overbevist om, at det er et 'mesterværk'.

- Den tredje ekspert, jeg mødtes med, fortalte mig, at det ikke blot var af Carvaggio, men også at det var et mesterværk, siger Turquin til nyhedsbureauet AP.

Bruno Arciprete, en Carvaggio-ekspert bosiddende i Napoli, siger til AP, at maleriet meget vel kunne være af den italienske mestermaler, men at det er nødvendigt med flere undersøgelser. 

Indtil da kan de franske husejere blot vente og krydse alt, hvad krydses kan.

Se mere om sagen i indslaget øverst i artiklen

I 2013 blev et ukendt Van Gogh-maleri fundet på norsk loft. Se mere her

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere