Husejere frygter for fremtiden: Forbandede motorvej

Flere tusindvis af danskere er stadig fanget i ingenmandsland i forhold til den nye midtjyske motorvej. Chancen for en afklaring i nær fremtid er minimal

Torben Adolph og Heidi Kristiansen ved endnu ikke, om der kommer til at ligge en motorvej i deres baghave. Siden 2016 har motorvejen for alvor været på tale. Foto: Anders Brohus
Torben Adolph og Heidi Kristiansen ved endnu ikke, om der kommer til at ligge en motorvej i deres baghave. Siden 2016 har motorvejen for alvor været på tale. Foto: Anders Brohus

Kommer der en ny midtjysk motorvej, eller er det hele fejet ind under tæppet på Christiansborg? Det er den uvished, mange husejere lever i nu.

Torben Adolph og Heidi Kristiansen ved Vorbasse er blandt de ramte. Siden 2016 har de ikke vidst, om en motorvej vil ligge 150 meter fra deres stuehus. Det har skabt en utryghed hos parret, som især Torben Adolph ikke har kunne slippe. 

- Jeg synes, at det er fuldstændig absurd, at man kan lade os blive i venteposition så længe. Vi har allerede mistet en stor del af vores friværdi. Tidligere er ejendommen vurderet til 3,5 millioner, og her sidste år, da vi lagde lån om, blev den vurderet til 2,3. Alt sammen på grund af uvisheden.

Parret skulle have haft en afklaring før sommeren 2019. Nu har vi marts 2020, og ingen ved noget endnu. Foto: Anders Brohus
Parret skulle have haft en afklaring før sommeren 2019. Nu har vi marts 2020, og ingen ved noget endnu. Foto: Anders Brohus
 

- Jeg laver ikke andet end at tænke på den forbandende motorvej.

I stuen i den 350 kvadratmeter store landejendom viser Torben Adolph på et kort, hvor motorvejen vil muligvis vil komme til at ligge.

Den mørkeblå markering er Torben og Heidis ejendom. Den lyseblå er en af de forslåede linjeføringer til motorvejen. Kilde: Vejdirektoratet
Den mørkeblå markering er Torben og Heidis ejendom. Den lyseblå er en af de forslåede linjeføringer til motorvejen. Kilde: Vejdirektoratet

Motorvejen i grove træk

Oprindelig blev den nye motorvej kaldt Hærvejsmotorvejen, fordi den mere eller mindre kommer til at følge Hærvejen. Den op mod 4000 år gamle hærvej går op igennem hele Jylland. Officielt hedder den nye planlagte motorvej nu Midtjyske motorvej.

I december 2016 indgik partierne Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Soci­al­de­mo­kra­terne, Dansk Fol­ke­parti og Radikale Venstre aftale om at finde midler til undersøgelse af en Midtjysk motorvej. Den skal gå fra Haderslev til Hobro.

Motorvejen er delt op i to etaper: fra Haderslev til Give og fra Give til Hobro.

De længe ventede svar fra VVM-undersøgelserne af den sydlige del af motorvejen blev efter lange forsinkelser offentliggjort i starten af 2020. Svarene viser, at motorvejen ikke er en så fordelagtig investering, som først antaget. Der er endnu ikke lavet VVM-undersøgelse af den nordlige strækning.

Benny Engelbrecht (S) indkalder snart Folketingets partier til forhandlinger om en milliardplan over ny infrastruktur. Han har for nyligt udtalt, at Midtjysk motorvej nu er 'kommet langt ned på prioriteringslisten'.

Mellem 55 og 80 ejendomme forventes nemlig at skulle totaleksproprieres hvis motorvejsprojektet bliver en realitet. Derudover vil mellem 360 og 475 ejendomme skulle afgive jord.

Folk hverken køber eller sælger
Siden den tidligere VLAK-regering for fire år siden satte 40 millioner kroner af til undersøgelser af mulige ruter op langs Hærvejen, er værdien på boligerne i området og boligmarkedet nemlig styrtdykket.

Ifølge ejendomsmægler Lars Slangerup, som er medejer af områdets største mæglerforretning, kan de se en tydelig påvirket af boligmarkedet i området.

Se også: Borgere stavnsbundet: DF kræver minister ind i motorvejssag

- Folk er meget usikre, når de er ude og kigge på ejendomme i området. Når vi fremviser, oplever vi tit, at det ikke er et spørgsmål om pris, men at mange faktisk bare vælger ejendommen fra, hvis den ligger både tæt på og lidt længere væk fra linjeføringerne.

- Vi har også eksempler på salg. Et konkret eksempel er en ejendom meget tæt linjeføringen, som startede til 2.6, og vi solgte for 1,9. Det er jo et spil i lotteriet at købe i området, og det ved folk godt.

Om Torben og Heidis ejendom vil blive eksproprieret eller de vil skulle sælge den, er usikkert. Ifølge Vejdirektoratets beregninger vil støjgenerne på ejendommen ligge omkring 60 dB, hvilken umiddelbart ikke vil være nok til en ekspropriering. Dog vil det betyde, at Heidi Kristiansen ikke længere vil kunne drive sin kattepension.

- Får vi en motorvej så tæt på, vil jeg ikke have nogle kunder tilbage. Katte er meget lydfølsomme og deres udendørs gård ligger lige ud til linjeføringen.

Heidi har 55 bure og kan komme op til 80 katte. Hun er fuldtid i pension og har også to ansatte i højsæson. Foto: Anders Brohus
Heidi har 55 bure og kan komme op til 80 katte. Hun er fuldtid i pension og har også to ansatte i højsæson. Foto: Anders Brohus

- Det er min drøm at have den her pension. Hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke havde den, ved jeg slet ikke. Og udover det er en drøm for mig, er det også en rigtig god forretning, som vi vil miste værdien på fuldstændig.

Og parret er også sikker i deres sag. Kommer der en motorvej, vil ejendommen komme til salg, og så må de æde det tab, det giver.

Marius Frandsen skulle have solgt huset i foråret. Nu kan det kun sælges med stor tab, fordi der måske om nogle år kommer en motorvej så tæt som 40 meter fra hans grund. Transportministeriet svigter hundredevis af borgere, mener han.  Foto: Ernst van NordeFoto: Ernst van Norde Politik Motorvejsplaner smadrer Marius’ fremtid: Huset skulle have været solgt i marts – nu venter tvangsauktion

- Vi købte stedet på grund af roen og drømmen om at leve med dyr. Jeg skal ikke sidde og nyde min morgenkaffe 150 meter fra en motorvej, siger Torben Adolph.

På marken hvor parret står nu vil motorvejen komme til at ligge. Foto: Anders Brohus
På marken hvor parret står nu vil motorvejen komme til at ligge. Foto: Anders Brohus

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ned på prioriteringslisten

Transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Transportminister Benny Engelbrecht har skubbet projektet 'langt ned på sin prioriteringsliste' efter VVM-undersøgelsen af den sydlige del af motorvejen viste, at projektet ikke hver nær så rentabelt, som først antaget.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et svar fra ministeren på, hvornår danskerne i ingenmandsland kan forvente en endelig afgørelse på motorvejsprojektet. Ministeren har givet et skriftligt svar:

- Hvorvidt en ny midtjysk motorvej bliver en realitet, og om forundersøgelsen af den nordlige strækning skal følges op af en VVM-undersøgelse, vil være op til et flertal i Folketinget, når en ny infrastrukturplan skal forhandles på plads. Men det er klart, at den lavere forventede forrentning gør, at en ny midtjysk motorvej nu placerer sig et helt andet sted i forhold til nogle af landets øvrige infrastrukturprojekter.

- En ny midtjysk motorvej rummer potentialet for at skabe en helt ny korridor og dermed nye muligheder for mobilitet. Men det er også klart, at et projekt i den størrelse vil være et meget indgribende element for både mennesker og natur.

Stadiet før VVM-undersøgelse er 'forundersøgelse'. Der er i alt sat 40 millioner af til undersøgelser af motorvejsprojektet. Kilde: Vejdirektoratet.
Stadiet før VVM-undersøgelse er 'forundersøgelse'. Der er i alt sat 40 millioner af til undersøgelser af motorvejsprojektet. Kilde: Vejdirektoratet.

135 kommentarer
Vis kommentarer