Husk paraplyen: Skybrud truer store dele af landet

Det bliver en våd nat for mange danskere, da et skybrud truer Nord- og Østjylland samt Fyn, Sjælland og Bornholm

Et skybrud truer store dele af landet i nat. Billedet her er fra et skybrud i København sidste år. Foto: Kenneth Meyer
Et skybrud truer store dele af landet i nat. Billedet her er fra et skybrud i København sidste år. Foto: Kenneth Meyer

Skal du ud i løbet af natten, vil du gøre dig selv en tjeneste, hvis du husker regntøj og paraply.

DMI har netop udsendt et varsel med 'risiko for voldsomt vejr', da et skybrud truer store dele af landet.

'Der er risiko for kraftig regn, der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.', lyder det i varslet, der gælder for Nord- og Østjylland samt Fyn, Sjælland og Bornholm.

- Det ser ud til at det vil være kraftigst over Fyn og Sjælland, men også det østlige Jylland. Men det vil formentligt primært være over Sjælland, siger vagtchef ved DMI Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

Se også: Sommeren kommer torsdag: Op til 25 grader!

Vådt Folkemøde
Han understreger, at der er tale om en risiko for skybrud, men at det ikke er helt sikkert, at det udvikler sig helt så kraftigt.

- Man skal huske, at det her er en risiko for, at der lokalt kan falde nogle meget kraftige byger, siger han.

Lige nu ligger der en koldfront ude vest for den jyske vestkyst og i løbet af natten vil den trække hen over landet.

- Der er så meget bevægelse i det vejrsystem, der lige nu ligger vest for vestkysten, at det i morgen tidlig vil være nået til Bornholm. Og der får Folkemødet jo så fornøjelsen af det fra de tidlige morgentimer og til omkring 10-tiden, siger vagtchefen og forklarer, at den kraftigste del af vejrsystemet ikke er særlig bredt, hvilket betyder, at det formentligt ikke kommer til at regne meget kraftigt de enkelte steder i mere end en times tid.

Også regn i sidste uge
Det er ikke mere end seks dage siden, at det seneste skybrud ramte Danmark.

På grund af skybruddet blev en koncert i Nyborg med Gulddreng, Mads Langer og Sanne Salomonsen aflyst, ligesom festivalen Northside i Aarhus efterfølgende måtte kæmpe med store mængder mudder.

Foto: Per Lange DK MusikNYT - 10. jun. 2017 - kl. 16:31 Festival blæser på gæsterne: Ingen træflis til jer

Festivalgæsterne på Northside fik mudrede sko i sidste uge efter et kraftigt regnskyl forvandlede pladsen til et mudderbad. Foto: Per Lange
Festivalgæsterne på Northside fik mudrede sko i sidste uge efter et kraftigt regnskyl forvandlede pladsen til et mudderbad. Foto: Per Lange

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere