Husker du 'gær-krisen'? Nu kan det ske igen

For 19 år siden udbrød der kæmpe krise i landet i 11 dage, hvor Danmark lå stille. Se alle de nostalgiske billeder her 

Ekstra Bladets forsider fra den 24. april til 27. april - indtil storkonflikten betød, at avisen ikke kunne udkomme.
Ekstra Bladets forsider fra den 24. april til 27. april - indtil storkonflikten betød, at avisen ikke kunne udkomme.

Tilbage i 1998 lå Danmark helt stille i 11 dage. Butikkerne kunne ikke få varer kørt ud, aviserne udkom ikke, og danskerne hamstrede madvarer og benzin som aldrig før.

Gær-krisen, som konflikten er blevet døbt, fordi danskerne af uransagelige årsager begyndte at efterspørge bagegær i ekstrem høj grad, varede fra 25. april til 6. maj, og nu kan en lignende konflikt faktisk bryde ud.

I dag kl 12.15 kommer resultatet således af en urafstemning om en ny overenskomst for omkring 600.000 privatansatte.

Mens flere af de store fagforeninger som LO, 3F, HK, FOA og Dansk Metal alle har anbefalet et 'ja' til afstemningen, så har flere lokalafdelinger været utilfredse.

Foto: Stine Tidsvilde Samfund - 20. apr. 2017 - kl. 06:48 Nu har de stemt: 600.000 ansattes skæbner er afgjort

Hvis det ender med et nej, vil en storkonflikt bryde ud. Og så vil vi måske kunne se lignende tilstande som dengang i 1998.

Mere ferie
Dengang skyldtes strejken, at et flertal ønskede mere ferie, hvilket betød, at omkring 450.000 privatansatte nedlagde arbejdet.

Danskernes overdrevne lyst for bagegær, skabte et sort marked for udenlandsk gær, der så blev solgt til markant højere priser.

Flere kan måske huske den nordmand, som valgte at flyve gær ind til landets hovedstad i et privatfly til de gær-hungrende danskere. Helt gratis og som en tak for alle de øl, som nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark, fortalte han til tv.

Gær-konkurrence
En anden sjov historie er JP-Københavns konkurrence under storkonflikten. Her udloddede man en pakke gær til de bedste indtelefonerede hamstringshistorier. 2. præmien var en middag for to til en værdi af 1.000 kroner.

Konflikten endte, da Nyrup-regeringen til sidst besluttede at gribe ind. Det medførte, at de strejkende ikke fik deres sjette ferieuge, men det fik de dog et par år senere.

Tank-stationer løb tør for benzin. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Tank-stationer løb tør for benzin. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Hamstring i supermarked før konflikten lukker Danmark. Foto: Mads Winther/Polfoto
Hamstring i supermarked før konflikten lukker Danmark. Foto: Mads Winther/Polfoto

Foto: Mads Winther/Polfoto
Foto: Mads Winther/Polfoto

Ikke mange varer tilbage på hylderne. Foto: Thomas Borberg/Polfoto
Ikke mange varer tilbage på hylderne. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Hamstringen stoppede ikke før supermarkeder havde udsolgt. Foto: Mads Winther/Polfoto
Hamstringen stoppede ikke før supermarkeder havde udsolgt. Foto: Mads Winther/Polfoto

Kø ved tankstationerne. Foto: Jesper Stormly Hansen/Polfoto
Kø ved tankstationerne. Foto: Jesper Stormly Hansen/Polfoto

Forligsmand Asbjørn Jensen om den dengang kommende storkonflikt. Foto: Mads Winther/Polfoto
Forligsmand Asbjørn Jensen om den dengang kommende storkonflikt. Foto: Mads Winther/Polfoto

Demonstrationsoptog i Vester Voldgade under storkonflikten i foråret 1998. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Demonstrationsoptog i Vester Voldgade under storkonflikten i foråret 1998. Foto: Jens Dresling/Polfoto

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere