Halloween står for døren, og tusindvis af voksne og børn er derfor klar til at klæde sig ud i uhyggelige kostumer for at fejre, at hekse, genfærd og mørkets magter er sluppet løs for en aften.
Men efter klovne den seneste tid har skræmt borgere fra vid og sans, har det sat et særligt dystert fokus på årets Halloween-fejring.
Klovn med økse fik bilist til at køre galt
Og selvom flere politikredse ikke direkte har retningslinjer om Halloweenudklædte klovne, har de fleste alligevel en alvorlig anbefaling til dem, der planlægger at iføre sig det famøse kostume.
- Lad nu være med at gå ud i et udstyr, hvor folk bliver bange. Vi skal være gode medborgere, selv når vi skal have det sjovt. Lad derfor være med at skræmme folk. Det er der ingen grund til, siger Henrik Møller Jakobsen, vicepolitiinspektør i Københavns Politi.
Derfor anbefaler han også, at man lader kostumet blive i tasken, indtil man er nået frem til det sted, hvor man skal være udklædt. Så kommer man nemlig ikke til at skræmme nogen unødigt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Snak med dine børn
Selvom det kan virke mere eller mindre ufarligt at iklæde sig en skræmmende gummimaske med et grinende klovneansigt og tage et bat i hånden, kan det alligevel have sine helt klare konsekvenser. Også selvom det eneste, man gør, er at skræmme.
Flere klovne er nemlig allerede blevet sigtet for både overtrædelse af våbenloven og af ordensbekendtgørelsen.
En klovn hoppede ud foran Matthias og mormor: - Jeg slog ham
På baggrund af de seneste sager anbefaler Midt- og Vestsjællands politi derfor også, at man tager en snak med særligt ens store børn, som ønsker at klæde sig ud i forbindelse med Halloween.
- Mange af dem, som laver de her ting, tænker ikke over konsekvensen. De er ikke klar over, at de kan blive sigtet. Det er jo ikke forbudt i sig selv, at klæde sig ud, men man må ikke må forskrække eller true andre. Og man må ikke have noget, der minder om våben, siger politikredsens kommunikationsansvarlige, Carsten Andersen.
Skræk-klovne på spil i Danmark: Her er straffen
Klovnejagt
Heller ikke Midt- og Vestjylland har taget ekstra forbehold i forbindelse med dette års lidt anderledes Halloween. Og det er der en helt bevidst grund til, siger Lone Hundahl.
- Det er ikke ulovligt at klæde sig ud som klovn, og derfor er det også en meget hårfin balance, hvorvidt vi skal gå offensivt ud eller ej, siger hun.
Kredsen, der har haft syv anmeldelser om skræmme-klovne, forholder sig i stedet til de enkelte anmeldelser, selvom det ikke altid er muligt at få fat på klovnene, når de først er forsvundet fra stedet, hvor de er blevet set.