Er det en hval? Er det et monster eller noget helt tredje?
En stor, mystisk genstand er rullet op på stranden i New Zealand, og nu skaber det undren i blandt de lokale og i resten af verden.
Det er den lokale borger Melissa Doubleday, der har opdaget den mærkværdige genstand.
Artiklen fortsætter under billedet

- I starten troede jeg faktisk, at det var en hval, men da jeg kom nærmere, var det så mærkeligt, siger Melissa Doubleday til det lokale medie Stuff.
Genstanden er blevet fundet ved Aucklands Muriwai Beach og er derfor blevet døbt Muriwai-monsteret.
Efterfølgende har både norske, britiske og tyske medier kastet sig over historien, men det er stadig uklart, hvad det rent faktisk er.
Artiklen fortsætter under billedet

Flere skriver dog, at det sandsynligvis er en masse tig, der har samlet sig i havet og senere blevet dækket af søgræs, tang og muslingeskaller.
Ifølge avisen New Zealand Herald, så er der tale om et kæmpe stykke tømmer, der på en eller anden måde er blevet indrullet et stort antal skaldyr.
Det er dog endnu ikke bekræftet, hvad det rent faktisk er.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.