Politiet i Berlin er fortsat på bund i sagen om manden af ældre dato, der nu på fjerde måned har ligget i koma på et af byens hospitaler.
Hvem er han?
Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes politiet at finde ud af mandens identitet.
Under en løbetur i en park i bydelen Wilmersdorf faldt manden uheldigt og kom voldsomt til skade. Tilfældige forbipasserende kontaktede redningsvæsnet, der kørte ham på hospitalet, hvor han er nu er indlagt og stadig befinder sig i koma.
I den forbindelse forsøgte man selvfølgelig at at klarlægge, hvem han var for at kunne formidle besked til hans pårørende.
Men manden havde ingen identitetspapirer på sig, og ingen har siden rettet henvendelse til myndighederne omkring hans person.
Med andre ord, ingen synes at savne ham.
Tysk politi med mystisk sag: Hvem er denne mand?
Den ukendte mand beskrives som værende mellem 60 og 70 år, 170 til 175 cm høj. Sportslig af bygning, gråt hår, der er farvet sort, han har tandprotese, men har velplejet udseende.
På løbeturen var han iklædt joggingtøj med orange jakke og bukser, der var sorte, blå og rosa.
Politiet i Berlin har efterfølgende offentliggjort nye billeder i forsøget på at få klarlagt, hvem manden er.
Desuden har man offentliggjort billeder af to nøgler, som manden havde på sig.
Lokalmediet bz fortæller, at politiet har været i gang med at se, om nøglerne passer til en dør i parkens nabolag, hvilket er et større arbejde, skriver mediet.
Ti hold af politiskoleelever har været i gang i nabolaget, der er stort. Især set i lyset af, at det er en langstrakt park.
Området er tæt bebygget med ældre ejendomme, og teknisk set kan det strække sig ud i en radius af indtil flere kilometer fra parken.
Foreløbigt har politiet ikke haft held med foretagenet, skriver bz.