Næppe er den sidste julegave pakket ud, før endnu en flot gave skal uddeles. Den går til den dansker, der i årets løb har kvajet sig mest overbevisende.
Den stolte vinder af prisen som Ekstra Bladets Nytårstorsk 2020 vil få en mægtig torsk, Morten Ingemanns smukke tegning samt to flasker brændevin og kan samtidig prale med at være på listen over de mest imponerende båtnakker i nyere dansk historie.
Torsken er blevet uddelt 43 gange tidligere, og akkurat i denne sammenhæng er det også en sejr at blive nummer 44.
Bwalya og Krag
Komitéen, der udvælger kandidater til torsken, har gennem lange og seje forhandlinger- som af praktiske årsager foregik i forbindelse med en beskeden frokost- barberet antallet af kandidater ned til ti.
Det var ikke nemt, og måske spejder du forgæves efter din personlige favorit, men kvoten er altså ikke større.
Ekstra Bladets indsigtsfulde og hjælpsomme læsere har bidraget med mange forslag. En del af dem er på dette opslag, men nogle nåede ikke med i finalen.
Især Bwalya Sørensen er blevet fremhævet af flere læsere. Hun fandt altså ikke plads i år, men jeg garanterer, at der ikke ligger racisme bag den kendsgerning.
Og Astrid Krag, der som sundhedsminister på det nærmeste forærede Statens Serum Institut væk, hvilket har givet os store problemer under pandemien
Kvist og Støjberg
Flere mener, at FCK’s William Kvist har gjort sig fortjent til den store fisk. Og Inger Støjberg, naturligvis. Og snart fhv. borgmester i Fredericia Jacob Bjerregaard, men de toppede nok alle lidt sent.
Og Rasmus Nøhr, der ved lige så meget om virus som Saszeline.
Og Sikandar Siddique, stifter af Frie Grønne. Og kulturminister Joy Mogensen, Lars Løkke, Sofie Carsten Nielsen, Jens Gaardbo, Martin Henriksen, Sofie Linde, Nick Hækkerup med flere.
Madsen og Treo
Alle kan de føle sig skuffede, men vi deler nok også torsk ud næste år, så de får mulighed for at tage revanche.
Sædvanen tro har en del foreslået Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Også musikanmelder Thomas Treo er blevet nævnt, og torskeredaktør Bjerregaard er såmænd også blevet bragt i forslag af venlige læsere.
Fælles for os er bare, at vi ikke kan deltage i en konkurrence, som vores arbejdsplads har udskrevet.
I gamle dage kårede Ekstra Bladet ’Årets hug’. Heller ikke den konkurrence kunne vi deltage i, skønt vi havde naturlige forudsætninger for at vinde.
Fine præmier
Nu er afgørelsen i dine hænder. Du kan stemme nedenfor.
Blandt stemmerne trækker vi lod om tre flotte gavekurve til en værdi af 500 kr. pr. styk samt ti smukke T-shirts med Morten Ingemanns flotte torsketegning og fine bøger med Ingemann-striber.
På årets sidste dag kan du læse, hvem der blev Ekstra Bladets Nytårstorsk 2020.
Nej, hvor er det altså spændende.
Husk også at deltage i konkurrencen, når du har stemt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
De ti nominerede
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Quiz og vind
KLIK HER, og deltag i konkurrencen om gavekurve, unikke Nytårstorsk-t-shirts og Morten Ingemann-bøger.
--------- SPLIT ELEMENT ---------