Hver 7. dansker dør eller invalideres af 'overset' hjernesygdom

Politikerne prioriterer ikke forebyggelsen af blodpropper og hjerneblødninger højt nok. Det betyder at tusindvis af danskere bliver syge og får unødvendige hjerneskader, mener patientorganisation

Martin Magaard, 40, levede et travlt livmed arbejde og familieliv. En dag blev han vækket af sin søn, der forsøgte at ruske liv i ham. Da han vågnede, kunne han ikke gå eller tale. Det viste sig han var ramt af tre blodpropper i hjernen. I dag har han mistet evnen til at huske og han kan ikke passe sit arbejde (Redigeret af Tobias Sørensen/Filmet af Mikkel Tariq Kahn).

Hver syvende dansker vil på et tidspunkt i deres liv blive ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. De to alvorlige lidelser, der har fællesbetegnelsen apopleksi, raserer hjernen med invalidering eller død til følge.

Selv om sygdommen rammer op mod 12.500 danskere, og dermed er den tredjestørste dræber efter kræft og hjertesygdom, føler Hjernesagen, der repræsenterer de mange patienter, at politikerne har glemt den alvorlige diagnose.

- Vi har i mange år plæderet for at man skal sætte ind i forhold til folks blodtryk. Vi ved, at når man har et forhøjet blodtryk, så øger det risikoen for at få en blodprop i hjernen. Det har vi desværre ikke kunne komme igennem med, siger Lise Beha Erichsen, direktør for Hjernesagen.

Da Martin Magaard, der i dag er 40, for et år siden blev sendte hjem fra hospitalet, var en del af ham forsvundet. De tre blodpropper i hjernen, havde ædt hans hukommelse, og selvom han dagligt kæmper for at genvinde evnen til at huske basale ting som at lave mad, er det endnu ikke lykkedes (Foto: Mikke Tariq Kahn). Tips og guides Undgå den 3. største dræber i Danmark: Sådan får du en sund hjerne

Da man for finansloven for 2015 afsatte penge til til driften af sundhedsvæsenet var det igen populære diagnoser som kræft, KOL og diabetes, der løb med opmærksomheden:

- Af en eller anden grund der har man en tendens til at glemme hjernen, og det er ellers et af de felter, som man mister sin livskvalitet og dør af, siger overlæge Hanne Christensen fra Bispebjerg Hospital, der er ekspert i apopleksi, og fortsætter:

- Vi skal jo allesammen dø, men hvor mange skal sidde i en kørestol af de tre sidste år af deres liv hvor de ikke kan snakke. Det er der ikke meget livskvalitet i. Der vil man kunne komme et godt stykke af vejen med bedre forebyggelse, behandling og genoptræning.

Da Martin Magaard, der i dag er 40, for et år siden blev sendte hjem fra hospitalet, var en del af ham forsvundet. De tre blodpropper i hjernen, havde ædt hans hukommelse, og selvom han dagligt kæmper for at genvinde evnen til at huske basale ting som at lave mad, er det endnu ikke lykkedes (Foto: Mikke Tariq Kahn). Tips og guides Undgå den 3. største dræber i Danmark: Sådan får du en sund hjerne

Når dele af hjernen går i stykker, så ødelægges de egenskaber, der lå gemt her. Det kan være evnen til at gå, tale eller huske. Heldigvis kan man med en specialiseret genoptræningsindsats genvinde de tabte egenskaber.

En stor del af ansvaret for genoptræningen er siden kommunalreformen i 2007 flyttet ud til kommunerne. Men det er ikke alle kommuner, der er lige gode til at leve op til det ansvar.

- Din behandling og støtte af kommunen er på alle forhold afhængigt af dit postnummer. Både når det gælder genoptræning og hjælpemidler. Det er jo op til den enkelte kommune at fastsætte deres serviceniveau, siger Lise Beha Erichsen og fortsætter:

- Jeg så gerne, at det var specialisterne på sygehuset, der bestemte, om du skulle have en basal eller avanceret  genoptræning ude i kommunen. Vi mener ikke, at alle kommuner i dag har tilstrækkelig faglig viden til at afgøre, hvilken genoptræning en lettere til moderat ramt borger skal have.  Man kan med de nye genoptræningsregler risikere at få et kommunalt genoptræningstilbud, hvor dem, der skal genoptræne en, ikke har nogen som helst faglig viden om hjerneskader. Det dur bare ikke.

Hækkerup: Jeg arbejder på sagen

Selv om apopleksi er en af de helt store dræbere, så har sundhedsminister Nick Hækkerup (S) ikke nævnt sygdommen meget i skåltalerne på Christiansborg.

Ministeren vil dog ikke anerkende, at han har glemt det brutale hjernesygdom.

- Jeg er ikke enig med, der ikke er fokus på sygdommen. Noget af det, vi faktisk kunne nå med vores sundhedstjek, det er at forebygge, at folk rammes med blødninger eller blodpropper i hjernen, fordi man eksempelvis helt oplagt kan undersøge blodtrykket, siger ministeren.

- Netop blodtryksmålinger er helt centrale. Hvorfor har man så ikke indført det?

- Det vil helt klar være oplagt at lade det indgå som en del af den pakke, når man skal til sundhedstjek hos egen læge.

- En stor del af problematikken er genoptræningen af mennesker med en hjerneskade. Hvordan mener du at kommunerne er klædt på til det?

- Vi afsat 97 millioner til at arbejde med kortere genoptræningstider i kommunerne.

- Vi har også sagt, at når man bliver udskrevet fra hospitalet og har sin genoptræningsplan, så skal kommunerne følge den.

- Men erfaringen viser at kommunerne langt fra altid følger lægernes anbefalinger?

- Selvfølgelig kan man altid finde sager hvor det er gået galt, men at stille sig på at kommunerne er ligeglad med den regulering, der er lavet, den køber jeg altså ikke, siger Hækkerup.

- Ja eller nej. har du selv tiltro til, at kommunerne følger de her genoptræningsplaner?

- Det er jo ikke et spørgmål man kan svare ja eller nej på. men jeg kan sige, at det er dumt, hvis kommunen ikke gør det, både for kommunekassen og for borgernes fremtid.

Fakta om hjernesygdommen

*12.500 mennesker rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen. Det svarer til, at hver 7. dansker i købet af deres liv bliver ramt. Blodprop og hjerneblødning er den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark.

* Apopleksi er den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark. Hvis ikke man får arbejdet med livsstilsfaktorerne, vil det tal øges til 14.000 i år og 16.000 i 2025.

* Det er primært ældre mennesker, der bliver ramt af sygdommen. Gennemsnitsalderen for apopleksipatienterne er et stykke over 70.

* 10 procent af alle, der bliver ramt af en blodprop eller hjerneblødning, dør inden for de første tre måneder.

* Når man får en blodprop eller blødning, så blokeres ilttilførslen til vævet i hjernen, der i høj grad består af nerver. Når nerverne mangler ilt over længere tid, så dør de og det medfører hjerneskader.

* Hjerneskaderne manifesterer sig typisk som lammelser, talebesvær, tab af erkendelsesevnen eller hukommelsesproblemer.

* Hvis man får hurtig og god genoptræning efter skaden, kan man lære hjernen at kommunikere uden om de skadede områder. På den måde kan man genvinde noget af den tabte evne.

* Problemet er, at mindst otte af de 18 specialiserede genoptræningscentre siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 er lukket ned. Det betyder, at en stor del af den vitale genoptræningsviden er forsvundet. Det rammer de hjerneskadede danskere.

Kilde: Hjernesagen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere